Lana og hendes veninde bor på en dejlig planet i pagt med naturen, da deres planet bliver invaderet af metalliske rumvæsener. Er det rumvæsener, eller er det AI, der er gået amok? For nogle steder virker det til, at planetens beboere godt kender til teknologi, men bare har valgt det fra. Historien er til fri fortolkning, for selvom der er spor rundt omkring i spillet, er der ikke noget klart svar.
Spillet starter med, at Lanas veninde bliver kidnappet af metalliske væsener, og det er Lanas opgave at finde hende igen. Hurtigt får hun hjælp af Mui, der er et kattelignende væsen, der kan hoppe højt, modtage ordre og hader vand.
Spillet er en blanding af gåder, puzzles i et roligt tempo, hvor det er ens dygtighed, der er afgørende, og kun sjældent ens hastighed og reflekser, der er afgørende, og så er det udforskning, selvom man ikke kan fare vild. Man får roligt at vide, hvilke knapper der skal bruges hvornår. Det fortsætter gennem hele spillet og virker rigtig godt.
Grafikken er 2D, og der er lange perioder, hvor man helt nøgternt bare skal løbe for at komme videre, men ligesom i WOW (uden sammenligning i øvrigt) skaber det følelsen af, at man rejser. Planet of Lana føles netop som en rejse ud i det ukendte.
Planet of Lana er et af de bedste spil, jeg har spillet i flere år. Man bliver hevet ind i historien, man føler for hende, man bliver forfærdet, glad, men heldigvis kommer man aldrig ud i frustration, for når man dør, bliver man ikke sat ret langt bagud, og det er en dejlig detalje.
Jeg er også meget glad for, at længden blot er omkring 6 timer, så der er en chance for, at man kommer til slutningen, også selvom man har fuldtidsarbejde og en travl hverdag.
Elskede du også Inside eller Limbo, så vil du elske Planet of Lana.