Det er tid til at reflektere over året, der gik. Her er de bedste og værste serier som jeg har set. Og mit serieår går fra november til november, cirka.
Fallout (Prime)
Baseret på spilserien og rammer 100% plet. Jorden er ramt af atomkrig og folk gemmer sig i bunkere, men en dag skal man jo udenfor, mere vil jeg ikke røbe. Du skal have lov til selv at opleve den. Forrygende manuskript, fantastiske effekter, hovedpersoner vi gider holde med og af kombineret med fantastisk world-building og karakterer man lære at kende. Fallout er deroppe, hvor man godt kan se den en gang mere.
Penguin (Max)
Jeg havde forventet i bedste fald en ligegyldig serie om Batmans fjende, men den virker utrolig godt. Pingvinen er en håndlanger, der selv vil være boss og så må der dannes alliancer, slåes ihjel, trues og lyves til den store guldmedalje, men bag det hele, er der en usikker lille dreng. Spændende manuskript, god karakterudvikling og flot filmet. Baseret på de første fem afsnit og så må jeg jo se om det enten holder eller falder fra hinanden til slut.
Og andre serier:
Man On the Inside (Netflix)
Vi følger en ældre mand, der bliver hyret som detektiv på et plejehjem, det lyder slemt, men egentlig ender det som en som hjertevarm komedie. Ted Danson i hovedrollen. Det er samme producent som ved The Good Place, og det mærkes.
Dune (Max)
Jeg vil ikke udelukke det kan blive et hit for mig. Jeg har kun set et par afsnit, men efter at have kedet mig gennem Dune 1+2 uden at forstå halvdelen af filmene, begynder jeg at forstå Dune universet mere og mere gennem serien. I de første afsnit synes jeg det lykkes at opbygge det og man begynder så småt at forstå hvad spice, Dune og hvad det hele egentlig handler om. Den regner jeg med at se færdig.
The Boys sæson 4 (Prime)
Efter at have været fremragende, er vi nu nede på god og det går da meget fint, men sæson 4 er mest af alt en mellemsæson uden det helt store, men den er fortsat deroppe, hvor den skal ses. Sidste sæson kommer i 2025.
Værste serie
Det var straks værre, for det kræver jo trodsalt at man ser en passende del af en serie, før man kan sige den er dårlig, så alle serierne her er ikke set til ende, det står ved hver hvor mange afsnit jeg så.
Acolyte (Disney+)
Enhver, der har set lidt af denne serie, er ikke overrasket. En jedi bliver anklaget for mord, vores hovedeperson ligner morderen og hun må bevise sin uskyld. Med lysår den værste serie i 2024 og klart det værste Star Wars der er lavet, hvilket ikke siger så lidt. The power of one, the power of two, the power of maaaaaaany…. Lesbiske space hekse med de politisk korrekte pronominer i et manuskriptet der ikke giver mening. Kostumerne er direkte fornærmende, dialogen er horribel med skuespil der ikke burde være i nærheden af et fjernsyn. Hvordan man formår at ødelægge et simpelt mordmysterie er mig en gåde.
Jeg slukkede efter fire afsnit, så selvfølgelig kan der være sket noget i de sidste fire. Der kommer ikke en sæson 2.
Doctor Who (Disney+)
Serien, jeg så gerne vil kunne holde af. Efter 10 sæsoner, der spandt fra fremragende til gode, gik det nedad bakke med Jodie Foster og hendes 3 (tre) ledsagere med manuskripter, der spandt fra horrible til fornærmende ringe. Efter 3 specials med Tennant var vi klar med den nye Doctor, Ncuti Gatwa og Millie Gibson som ledsageren. Man lavede en lille genistreg ved at lade Tennant-who blive klonet til Gatwa-Who. Med et slag var Dr. Who fri af fortidens lænker og kunne lave en ny version uden hensyn til gamle dage.
The Church of Ruby Road var første afsnit og her møder doktoren Ruby, som bliver hans ledsager. Det var ret underholdende og det lovede ret godt for fremtiden. Derfra går det over i kønspolitisk dagsorden blandet med manuskripter, der skriger til himlen og en konstant jamrende og hylede Gatwa-Who, men Millie Gibson opfører sig væsentlig mere som både rumvæsen og hovedperson end hovedpersonen, det kunne være hun skulle have været doktoren.
Jeg så de to første afsnit helt, de næste 3 blev stoppet midtvejs og nu er serien droppet for mit vedkommende. Manuskripterne og screenplay er simpelthen decideret ringe, alligevel får julespecialen sikkert chancen – af en eller anden grund.
Squid games: The challenge (Netflix)
456 personer skulle konkurrere ligesom i serien af samme navn, hvorefter man blev elimineret, naturligvis ikke med skud, men det forhindrer ikke deltagerne i at smide sig dramatisk og gøre alting ekstremt dramatisk, når de tabte en konkurrence. Min anke var dog, at serien ikke var en konkurrence, men et show, hvor optagelserne ikke var live, men planlagte og vinderne var valgt på forhånd. Dermed var der ingen grund til at se det. Åbenbart er det helt almindeligt i Korea(?), så her kan man virkelig tale om, at den koreanske tv-kultur kolliderede med et brag med Vestens. Jeg så det første afsnit.
Den positive serie overraskelse
Med en vis nervøsitet kastede jeg mig over Star Wars Skeleton Crew og baseret på de første 3 afsnit ser den ret lovende ud. Nogle børn ender på et godt gammeldags galaktisk eventyr, kan producenterne holde kønspolitiske dagsordner væk, eller få dem til at give mening i forhold til handlingen, i resten af sæsonen, så er vi kørende.