Oktober har budt på annoncering af Retro Spectrum, Analogue 3D er en Nintendo 64 konsol, afgørelsen på retssagen mellem Karl Jobst og Billy Mitchell trækker ud og den amerikanske valgkamp sætter rekord i pinlighed.
Retro Spectrum
Retro Ltd kommer d. 22. november med denne lille sag. Den ligner den oprindelige, men kan emulere både 48K og 128K-modellerne, der er mulighed for at hente og gemme egne programmer, ligesom man også kan gemme i spillene, hvilket man jo ikke kunne dengang. Vigtigere er måske, at den tilsluttes med HDMI, og vi kommer op på 720p. Det betyder opløsning på 1280 x 720; Spectrum havde opløsning på 256 x 192 og 8 farver.
Der er 48 spil, bl.a. Head over Heels, Jack the Nipper, Saboteur Remastered, Exploding Fist og Manic Miner. De kan spilles med de fleste controllere, der tilsluttes med USB.
Den danske pris er endnu ikke kendt, eller om den udkommer i Danmark, men den sælges uden strømforsyning og controller, og den er prissat til £89, så mon ikke omkring en lille tusse.
Du kan læse mere her (ekstern link): https://retrogames.biz/products/thespectrum/
Analogue 3D
I foråret 25 kommer Analogic.co med Nintendo 3D, som er en Nintendo 64-model; alle cartridges vil virke uanset oprindelsesland, og det er med HDMI, og de gamle controllere virker, men også nye til fx Playstation. Den kan forudbestilles allerede nu.
Her kan du læse mere (ekstern link): https://www.analogue.co/3d
Billy Mitchell-sagen
Billy Mitchell blev taget i at bruge MAME fremfor originalt hardware til at sætte rekorder i bl.a. Pac-Man, hvilket pr. definition er snyd. Det har youtuber Karl Jobst fortalt om gennem flere videoer, og det fik Billy Mitchell til at sagsøge Karl Jobst for ærekrænkelse. Det er en af de sager, hvor man kan klø sig i hovedet, når man opdager, at det er komplet ligegyldigt, at Mitchell, hævet over enhver tvivl, er taget i at snyde, for det er relevant, selvom Jobst jo kun har svinet ham til, fordi han snød, så er det slet ikke sagen; ifølge australsk ret handler det udelukkende om, at hans ære er krænket. Den kan man så lige tænke over, indtil man får ondt i hovedet.
ComputerBladet er blevet mere strømlinet
Efter et længere tilløb har jeg valgt at fjerne 36 videoer fra YouTube-siden, så siden er fokuseret på computer, sådan som den var ment fra starten. Da Corona ramte, underviste jeg hjemmefra, og de videoer kom på ComputerBladets YouTube-side, på samme måde som opgaverne blev lagt på hjemmesiden her. De er også fjernet nu, hvilket handler om at fokusere på det primære indhold.
Her kan du finde bladets youtube kanal: https://youtube.com/@computerbladet?si=IhM5W-OM_4zIWwzd
Når medierne vælger side uden at sige det
CBS ændrede lige et interview fra 60 Minutes. Man klippede simpelthen et bedre svar fra et andet interview ind i sit interview, og benægtede det. CBS er ovenikøbet et af de få tv-selskaber, der modtager statsstøtte i USA. I USA ses det som valgindblanding og det bliver der ikke set mildt på. I værste fald kan det betyde at stationen mister sin statsstøtte. Mistanken om at der er fiflet andre steder i interviewet er ikke blevet mindre af at 60 minutes imod sædvane ikke har offentliggjort transskript af samtalen.
Ekstra Bladet har som landets mindst intelligente avis afsløret, at Donald Trumps besøg på McD som medarbejder var en planlagt del af valgkampen. Avisen glemte dog at fortælle at Kamala Harris blev taget i at have løjet om at have arbejdet på McD, for da et falsk billede af hende i McD-uniform dukkede op, og hun blev spurgt til det, bekræftede hun billedets ægthed. Det viste sig at være et falsk billede.
Kamala Harris synes, man skal tale ordentligt og ikke som fascisten Trump… Javel ja.
Samme Harris kunne forklare, at nazisterne også mødtes på Madison Square, ligesom Trumps 20.000 støtter. Til orientering har Demokraterne, med Harris, selv afholdt 3 møder på samme sted; det samme har Kennedy, Reagan, Obama og… Hvor er det dog et pinligt niveau.
30. oktober kunne Joe Biden erklære at kun affald ville kunne få sig selv til at stemme på Donald Trump. Tak for kaffe, USA’s præsident har kaldt 50% af landets befolkning for affald.
Kamala Harris “havde ikke tid” til at mødes med Rogan i hans podcast. Det er den mest lyttede podcast i USA. Trump tog derimod imod tilbuddet, og i skrivende stund har YouTube passeret 40 millioner views, dertil kommer Spotify, hvor det er deres 3. mest hørte podcast. I stedet for valgte hun at tage på kampagnetur til Texas af alle steder. Rogans podcastformat er en særdeles behagelig form, dels fordi han er forberedt, og dels fordi han lader folk tale uden at være blind og døv mikrofonholder. Mark Tange laver lignende interviews, hvor man godt kan have samtaler på både 1, 2 eller sågar 3 timer.
Michelle Obama opfordrede amerikanerne til en gang for alle at gøre Donald Trump tavs, derefter fortsatte hun med at sammenligne ham med Hitler og fortalte at han ville starte 3. verdenskrig. Der har været to attentanter på Trump og alligevel er det retorikken. Barak Obama kunne på samme vælgemøde fortælle at det er racistisk ikke at stemme på en sort kandidat… Kan de ikke selv høre det?
På tirsdag den 5. november afgøres det amerikanske valg, og hvor utroligt det end lyder, så har det været nødvendigt for Højesteret at afsige en dom, der gør det ulovligt at aflevere stemmer, efter valget er afsluttet. Trump står i meningsmålingerne til sejr på 312 valgmænd (der kræves 270) og 51% af stemmerne.
World Of warcraft: Cataclysm – Classic
Og lige på falderebet, så er næste del af udvidelsen kommet,Rage of the Firelands.