3D Monster Maze verdens første 3D spil

Ja, overskiften overdriver lidt, for det var kun til hjemmecomputeren, det var verdens første. Maze War kom i 1974 på PDP-1, som kun et meget smalt publikum oplevede og den fulde kode er i dag væk. 

fotografi af skærmen af Maze War.

Det blev skrevet på en Imlac PDS-1 af high school-eleverne Steve Colley, Howard Palmer og Greg Thompson i 1972 som et spil, hvor man skulle bevæge sig igennem en labyrint uden modstander eller netværk. NASA kontaktede dem, og i 1973-74 udviklede de spillet yderligere, sådan at man kunne spille imod hinanden over netværk.

ZX81

Men 3D Monster Maze kom på ZX81 i 1981 og krævede 16kb udvidelse, så kun de færreste spillede det i sin samtid. Men i takt med udbredelsen af emulatorer har flere og flere opdaget, hvor stor en teknologisk bedrift det egentlig var.

Sådan ser emulatoren ud, ZX81 havde små gummiknapper og var ganske forfærdelig at skrive på.

Med blot 16K lykkes det for programmøren Macolm Evans at lave det første 3D spil en hjemmecomputer. Det havde 6 frames pr. sek, hvilket skam blev anset som ualmindeligt fremragende i 1981. En stor del af spillet blev endda lavet i BASIC mens resten var i maskinkode.

Man skulle finde vej gennem labyrinten og samtidig undgå den store T-Rex, der luskede rundt derinde.

Der var ikke lyd på en ZX81 eller farver.

Billedet var 32×24 og med lidt smart fordobling havde man en opløsning på 50×48. Godt nok brugte man nok kun en skærm på 12” eller 14”, men alligevel.

Den frygtelige T-Rex kommer nærmere og nærmere.

Labyrinten havde 25×24 felter og kom på bånd, der ikke havde nogen kopibeskyttelse. De første bånd var så upålidelige at man kraftigt opfordrede folk til at tage en kopi og bruge den.

 

3D Monster Maze var teknologisk en utrolig bedrift, som ikke blev oplevet af ret mange, da man skulle have udvidelsen på 16kb, der kostede en mindre formue, men i dag kan alle med emulator opleve det første 3D spil (til hjemmecomputeren) eller du kan prøve det (og andre ZX81 spil) online(ekstern link): www.zx81stuff.org.uk/index.html

Man dør hurtigt i labyrinten.

 

Skal vi være ærlige, så er vi nok hurtigt enige om at 3D Monster Maze var det teknologiske vidunder i 1981, men i dag. Ja, der falder det jo igennem og mere end 10-15 minutter gider de færreste nok, men derfor kan det jo være sjovt nok at se hvordan spillene så ud dengang.

 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.