Nye detaljer om Star Wars Outlaws, jeg modtog Agente 357 til Amiga. Trump bliver skudt, Biden kuppet, og Google ændrer virkeligheden i den forbindelse. OL i Paris skaber overskrifter.
Jeg er startet på et nyt arbejde, hvor jeg er IT-supporter og lærer; derfor er denne opsamlingsblog først kommet i dag.
Star Wars Outlaws
30. august går det løs med det hypede spil med en pris på op til 1200 kroner plus abonnement hver måned. Nu er der kommet yderligere et par oplysninger frem. UBI Soft kan nemlig fortælle os, at man i spillet, der er open world, og hvor man kan udforske galaksen og lave, hvad man har lyst til, ikke kan slå eller skade uskyldige NPC’er. Dermed forsvandt GTA i rummet i hvert fald. I efteråret vil der komme den første udvidelsesmission, og en ny i foråret. Om disse missioner er en del af ens abonnement, eller om de skal købes, melder historien ikke noget om.
Agente 357
Amiga-spillet Agente 357 modtog jeg til anmeldelse fra Irongate og generel fornøjelse for et par dage siden, og det glæder jeg mig til at kaste mig over. Der kommer en anmeldelse i løbet af august.
Big Tech skaber virkeligheden?
Der er fortsat enkelte der tror det er politikere, der bestemmer over landets informationsstrøm, censur og den slags. I dag er virksomheder som Meta, Google, Amazon etc. så store at de kan og vil bestemme, hvem der bliver valgt, hvem der udtaler sig og hvilke nyheder du læser. Det er ikke nødvendigvis sådan at de smider dig af Facebook, det har de opdaget ikke er smart, der er bare ingen der ser, hvad du skriver. Nyheder, som de ikke kan lide, bliver ganske enkelt ikke fremvist uden du søger specifik på dem og videoer bliver ikke fremvist uden du søger specifikt på den video. Da medierne lever af views, så skriver de det, som du får fremvist. Man skal ikke være ret gammel, før man gennemskuer hvem der bestemmer så dermed nyhedsstrømmen.
Trump bliver skudt
Trump lå lunt i svinget, da en ung mand kravlede op et tag under et vælgermøde i Pennsylvania og affyrede adskillige skud mod ham. Da Trump med blod i ansigtet hævede næven og råbte “fight, fight”, steg hans popularitet til nye højder.
Medier, politikere, meningsdannere talte om, at retorikken burde skrues ned, sådan at man ikke dæmoniserer kandidaterne. Det holdt et par dage eller tre, hvorefter alle vendte tilbage til at fortælle, at Trump ville starte tredje verdenskrig, og at man kunne sammenligne ham med Hitler. Alt imens samme medier, politikere, vælgere og godt folk slog ud med armene og ikke kunne forstå, hvordan den unge mand kunne få den idé, at det var okay at myrde en politisk kandidat.
Biden bliver kuppet
Biden måtte trække sig som kandidat efter en debat med Trump, der gjorde det umuligt at skjule hans (begyndende?)) demens længere. Det er her, man skal blive bekymret. Sjældent har man da set så mistænkelig en afsked. Et tilfældigt tweet på en platform, han aldrig bruger, en underskrift, der ser falsk ud på et tilfældigt stykke papir, og en telefonsamtale, der i den grad lugtede. I samtalen kunne han nemlig alle navne, talte flydende med stærk stemme, og nok mest afslørende, så talte han hurtigt.
Kuppet består naturligvis i, at det demokratiske partis primærvalg i de forskellige stater forlængst var overstået, og Biden var blevet valgt ved disse møder af vælgerne. Nu blev vælgernes dom tilsidesat.
Big Tech ændrer virkeligheden til deres egen version
Og det er det sidste, der er bekymrende. Ingen medier stillede spørgsmål ved Bidens afsked, ingen. Ingen undrede sig over, at alle dem, der havde fortalt os i fem år, at vi var “tosser”, seminazister, skøre, trumpere, konspirationsteoretikere og meget andet, hvis vi mente, at Biden var for gammel. Biden blev jo ikke gammel dagen før debatten med Trump, og i øvrigt havde han bare haft en dårlig dag, fortalte alle os dagen efter.
Det er her, man kan se magten af Google. Disse interviews dukker pludselig ikke op under søgning, YouTube-klip forsvinder, Facebook fjerner opslag, sætter advarsler på, Trumps attentat skal vi om på siden 14 af Google for at finde.
Kamala Harris er gået fra en stående joke i medierne til af de samme medier at blive rost for sin veltalenhed og alle hendes succeser (som dog ikke nævnes). Væk er hendes fiasko ved grænsen, korruptionsanklagerne fra hendes tid som offentlig anklager er væk. Det er bare ikke sket. Slut. Lad være med at tænk over det.
De danske medier gengiver ukritisk enhver af disse nyheder.
Nyhedsstrømmen er i det hele taget igen kortsluttet med god hjælp fra de største medier. Det handler om at sikre sig mediestøtte og ellers undgå at lave ballade. Åbenbart. Og det bliver ikke bedre af at læse købe-aviserne eller DR, der modtager 4 mia. om året i støtte og dermed ikke burde er afhængig af clickbait.
En mand i boksering?
Ved OL i boksning kunne vi se en algerisk mand banke løs på kvinder, mens medierne fortæller os, at han er født kvinde (det siger Algeriets regering nemlig). Nå, men han retter altså på udstyret efter hver kamp, den hopper rundt ved jubeldansen, der er skægstubbe og adamsæble, men det passer bare ikke. Det, du ser, passer ikke. Og ti så stille.
Åbenbart har damen bare en medisterpølse i lommen, når hun bokser. Og når man fastholder påstanden, så er man en tosse, seminazist, skør, trumpere, konspirationsteoretiker og meget andet, præcis som det er set tidligere.
Det kan i øvrigt nævnes, at Algeriet har en samlet præmiesum på 180 mio. danske kroner til deling mellem medaljetagerne, hvis man nu leder efter et motiv…
OL og den syge politik
OL kom i gang, og så havde vi ellers glemt politik. Eller det fik vi så ikke lov til. Kønspolitik og klimapolitik kom til at præge et særpræget og ikke særlig veludført OL (indtil videre). Seinen var fortsat forurenet, og atleter blev syge, og discipliner blev rykket, aflyst og skubbet rundt. De har ellers brugt 10 mia. på at løse problemet, men åbenbart er det ikke gjort godt nok.
Åbningsceremonien fremviste hele Paris, og den idé var nok bedre på papir end i virkeligheden, og i hvert fald var der ingen hjælp at hente fra DR’s kommentatorteam, der heller ikke kunne bidrage til “hvem er den skaldede, hvem er det, der går der, hvem synger” osv. Det kunne dog fortælle, at manden med jernmasken nok var fra den der film fra halvfemserne, i guder dog.
Vi fik kaffen galt i halsen, da Den sidste nadver skulle gøres til noget homo-transseksuelt, mens en fyr stod i læder med medisterpølsen udenfor, javel.
Gad vide, om helt almindelige homoseksuelle med job, familie, børn ikke er trætte af, at deres seksualitet i den grad skal fremhæves konstant? Er homoseksuelle virkelig ikke andet end deres seksualitet i de politisk korrektes øjne? Sørgeligt.
Privat-Mette
Og midt i den uro kunne Mette Frederiksen så sende en kortfattet besked ud til pressen om, at det var privat-Mette, der havde fået en regeringskritisk medarbejder på Berlingske fyret, og ikke Statsminister-Mette, og derfor var der intet problem. Sagen blev derfor anset som afsluttet.
Og det har alle i medieverden åbenbart intet problem med.
Det kan anbefales at læse 1984 af George Orwell.