Skuffende Viggo, Cassantologi og Pondus 9

Opdateret. Vakse Viggo 5, Cassantologi og Pondus bog 9 har jeg kastet mig over under solskærmen. Og selvom det var positivt, så er det ikke uden malurt. 

Viggo med forstørrelsesglas

Zoom har valgt at genudgive Viggo, og det er jo i sig selv meget godt, men første udgivelse som er Vaske Viggo 5: Viggo ordner kontrakter grundlæggende en skuffelse. Den nye farvelægning er pæn, nok også for pæn, for noget af vildskaben er væk. Men måske husker jeg bare forkert og at ikke alle historier er lige vilde? Det må tiden vise.

Det værste er dog tekstningen. Hvorfor i hede hul… vælger man en font i en sådan størrelse, at boblerne er halvtomme? Skriften er tynd og sirlig, så selv med briller er det (nogle steder) træls at læse, og det giver mig det også billede, at alle taler meget pænt og lavt til hinanden. Det fremgår nok ikke helt på billederne i denne anmeldelse, men når man sidder med det er man ikke i tvivl.

Sådan ser de “nye” striber ud. det hele er meget pænt og måske er der forsvundet noget vildskab undervejs i remasteringen? Selve fonten er af en eller anden grund mikroskopisk, hvorfor nu det valg??

 

Sådan her så det ud i en udgave fra 1987 (Vakse Viggo: Balladen Om Viggo), kan man ikke finde sådan en font frem til næste udgivelse?

Sammenligner man med tidligere udgivelser, er det et klart tilbageskridt, som gør, at jeg overvejer, om jeg overhovedet gider købe serien, men det gør jeg jo, for mon ikke de selv kan se, at det ikke virker, og retter det. Helt vanvittigt bliver det, når vi ser på samme forlags udgivelse af Pondus bog 9, hvor teksten fremstår klart og tydeligt.

I forhold til nye læsere undrer jeg mig også over valget af lige præcis Viggo 5 som første udgivelse, personligt mener jeg at helsides historierne er markant sjovere og at man derfor skulle være startet der. Men der er jo nok en mening med galskaben.

Her sammenlignes to striber. Øverst er 1988 versionen, nederst 2024. Forlaget har oplyst at fonten er bestemt af rettighedshaverne og var et krav for at udgive den.

Det ændrer selvfølgelig ikke på at Vaske Viggo er mesterligt tegnet af Franquin, det kunne bare have været så meget bedre – og er udgivet bedre tidligere. I første omgang får den nye serie dog en chance mere med næste udgivelse, så må jeg se, hvad jeg siger til den.

Efter udgivelse af denne anmeldelse har forlaget oplyst at fonten er bestemt af rettighedshaverne og det helt enkelt var et krav for at udgive den. Derfor er der ikke andet for end enten at springe Viggo over eller lære at leve med den, da det jo næppe ændres midt i processen.

48 sider i farver til vejledende pris 98,- (blødt cover)

Nye forsider

Pondus fortsætter den gode stil

Der er ikke meget at sige om Pondus bog 9, som også hedder Nummer 9. Den er godt udført igen. De problematiske farver, der var i bog 1 er forlængst rettet, teksten er klar og tydelig. Nogle striber er selvfølgelig sjovere end andre, men helt generelt virker Frede Øverli fortsat til at nyde arbejdet med Pondus. Og det er i hvert fald en fornøjelse at læse.

144 sider i farver til 289,- (hardcover)

I Pondus er teksten skrevet klart og tydeligt, det samme ønskes i fremtidige udgivelser af Vakse Viggo.

 

Ponuds er et sikkert hit.

Cassantologi, seks små mirakler?

Mirakler er måske i overkanten, men godt underholdt er man i hvert fald. Jeg havde læst et par af historierne på hans hjemmeside og i en antologi, så der var ikke så meget nyt under solen, men det er der så alligevel. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det altså noget andet at sidde med det på papir.

{“capture_mode”:”AutoModule”,”faces”:[]}
Det er absolut også sjovt at se Casper Sands udvikling fra 2011 til i dag i de seks sjove historier. Den første Universets Herre er tydeligvis en af de første historier med tegneplade, tykke streger og lidt groft. Historien er hysterisk morsom i sin enkelthed, hvor menneskeheden lander på en fremmede planet og kvaser den eneste blomst der er på hele planten. Der er fem andre historier, levende pengesække som højdepunktet, men også en historier med drager og en med en sørøver der er hersker over de syv have – eller hov…

72 sider, sorthvid i B4 format, 89 kr.

Kan købes bl.a. hos https://caspersand.dk/ og du kan også læse den første historie fra antologien på https://cassan.dk/

Seks mindre mirakler bydes der på.
Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.