I morgen starter OL i Paris, eller mere rigtigt i Frankrig. Traditionelt sker alt i den samme by, men denne gang er sportsgrenene holdt over hele landet, hvilket ærlig talt giver mest mening. På den måde skulle man fx ikke bygge nye anlæg til ridebanespringning eller nye anlæg for surferne, der afholdes ud for Tahiti (der er en fransk semi-koloni a la Grønland).
Produkt af sin tid
Det var franskmanden Baron Pierre de Coubertin, der i 1894 fik ideen om de moderne olympiske lege, der som et produkt af sin tid ikke mente, at kvinder burde dyrke idræt, og han var tilhænger af kolonisme. I 2024 gør det så, at Frankrig ikke vil hylde ham, og det er en mærkelig måde at kappe bånd til rødderne på. Vi slår jo heller hånden af bedstefar, når han begynder at fortælle om de gode gamle dage, hvor der ikke var fremmedarbejdere, og man drak i arbejdstiden, selvom de fleste af os nok tænker vores. Vi er alle produkter af vores tid, og sådan må det være.
Når OL bliver absurd
De lokale arrangører har valgt at trække Coubertin helt ud af ligningen, men ikke IOC’s præsident, Thomas Bach. Han hyldede Coubertin ved en konference på Sorbonne-universitetet 23. juni. “Frankrig kan være stolt af Coubertin og arven efter ham”, sagde Bach. Hvorefter han gik videre og nævnte andre, man kunne være stolte af, nemlig Vladimir Putin og Xi Jinping. Og så forstår man bedre, at russiske og hviderussiske atleter må møde op, selvom begge lande er smidt ud. Man forstår pludselig også, at Kina, der er taget i systematisk doping, må møde op. Begge lande vil nok vinde et hav af medaljer.
Storsponsor til OL er Qatar, der ligeledes deltager med 2.000 sikkerhedstropper; dertil er der 45.000 politifolk og soldater til at beskytte det hele. Alligevel nåede OL ikke engang at starte, før en australsk turist blev massevoldtaget af afrikanske ulovlige indvandrere i hjertet af Paris, og der har været optøjer, og demonstrationer til fordel for Gaza. Der er generel uro, som Frankrig prøver at dæmpe, mens de ligeledes kæmper for at gøre vandet i Seinen så rent, at man kan svømme i det. Indtil videre har de brugt 2 mia. euro alene på det projekt.
Økonomisk muligt?
Personligt opgav vi hurtigt at komme til OL, da det blev annonceret. Billetpriserne startede ved 3.000 til åbningsceremonien, men det var den billigste del af oplevelsen, altså billetpriserne. Alle priser på hoteller, overnatningssteder og spisesteder er skruet så meget i vejret, at selv en uges ferie i Paris under OL kan løbe op på 20-30.000 kr. for to personer. Som du nok kan fornemme, har jeg svært ved rigtig at genvinde min forelskelse i OL.
Hvad skete der med min kærlighed?
Jeg tror, at Barcelona 1992 var sidste gang, jeg egentlig rigtig holdt af OL, men det var også det år, hvor jeg begyndte at se bagom facade ved legene. Hvorfor skulle Kinas atleter ikke dopingtestetes som alle “os” andre? Hvorfor skulle Katrin Krappe, der var 100% skyldig i doping, blive hjemme, når andre landes dopingsyndere ikke skulle, var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv. Når jeg så de kvindelige vægtløftere fra Kina, var man ikke helt sikker på, om det var mænd, der var sendt afsted, eller om de bare var proppet med stoffer. Næsten alle top 10-løftere fra den periode, både mænd og kvinder, er blevet taget for doping siden. Så det var de nu nok også dengang.
I boksning havde man ændret boksepointsystemet til noget, som ingen fattede, og derfor kunne og blev der manipuleret med resultaterne (igen). Og det var nok den følelse jeg sad tilbage med. OL var ikke en konkurrence, men et show.
Det var det år, hvor jeg nok mistede kærligheden til hele arrangementet.
Sportsspil
Sportsspillene har alle dage været en blandet fornøjelse, og jeg ved ikke, om der egentlig nogensinde er kommet et sådan rigtig godt olympisk spil, som man også har spillet efter legene? Men i hvert fald kan vi da fortsat tage en omgang af Epyx’ gamle Games-spil. Et af de bedste var World Games, men du kan roligt også finde Summer Games og California Games frem også.
World Games fra Epyx kom til de fleste maskiner tilbage i 1986, og der er ret stor forskel på de forskellige versioner. Der kan være op til 8 deltagere, der skal konkurrere i typiske discipliner for bestemte lande. Det var dengang, hvor man godt måtte sige, at der er forskelle fra land til land. Derefter skal man skrive sit navn og vælge sin nationalitet, og så er vi ellers i gang. Hvis man kæmper imod kammerater, så er det med hotseat, altså på samme skærm og efter tur. Hvis man ikke har en kammerat, så kæmper man mod sig selv og om at slå verdensrekorden.
Det føles naturligvis lidt tomt her i 2024, at der ikke er en AI-modstander eller online mulighed.
Vægtløftning (Rusland)
To slags løft skal man lave og det kræver både timing, tålmodighed og lidt held at få det til at gå op i en højere enhed.
Slalom (Frankrig)
Man kører slalom og ja, det er som det er. Jeg har endnu ikke oplevet et slalomspil jeg bryder mig om. Det har jeg fortsat til gode.
Stammerulning (Canada)
Det hedder det nok ikke, men det er noget med at stå på træstamme og så få den anden til at falde i vandet. En masse vrikken med joysticket og ikke særlig sjovt.
Udspring (Mexico)
Spring ud fra en klippe og gør det på den flotteste måde for flest point. Det er sjovt.
Caper toss (Skotland)
I højlandet skal man kaste med en telefonpæl, det er både sjovt og svært.
Rodeo (USA)
Hvor lang tid kan du blive på tyren? Rekorden er 38 sekunder og jeg har indtil videre klaret 2.22 sek. og det er både kedeligt og af en eller anden grund skal det også være lydløst.
Tøndehopning (Tyskland)
Du skal hoppe over tønderne og det bliver man hurtigt bidt af.
Sumobrydning (Japan)
To tykke mænd kæmper mod hinanden, det er svært og det kræver virkelig at man er på dubberne, for en kamp tager få sekunder. Det gør det også meget svært at lære.
C64
Jeg har prøvet C64-versionen på både bånd og disk. Hver event skal loades, derfor vælger man hurtigt at spille flere ad gangen (også når man er alene), ellers drukner det i loadingtider. Efter hvert event skal man nationalsangen af vinderen, og den kan ikke afbrydes.
Det er ikke den flotteste version, men dets gameplay er absolut fremragende. Af en eller anden grund valgte man ikke at udgive det på cartridge, selvom det ville have været helt oplagt. Men det kan være, jeg tager fejl. Nu kan man selvfølgelig bare spille det på emulator, og så er man ovre det største problem med loadingtid.
Spiller man på den rigtige maskine, så er der en hel del ventetid, nok også mere end man kan acceptere i dag.
Amiga
Året efter kom Amiga-versionen, og det er stort set den samme. Først og fremmest er denne bedre, fordi der er mindre ventetid, og man kan afbryde nationalsangene. Jeg kunne ikke få AGA-versionen til at virke, men A500-versionen virkede fint og gameplayet er det samme som ved de andre versioner.
Sega Master System
Der er kun fire discipliner her, i betragtning af at spillene kostede omkring £50, så er det noget skuffende. Til sammenligning kostede et spil til Commodore 64 omkring £20. Man har valgt at putte tøndehop, telefonpælekast, stammerulning og rodeo på. Det fungerer absolut ikke. styringen er slet ikke god nok, lyden er endnu værre, og grafikken er måske nok farvestrålende, men sløv. Forstil dig at have spillet World Games med vennerne på en C64 og så stå med det her på sin egen konsol.
Spil C64 versionen på nettet her: https://classicreload.com/c64-world-games.html#
Eller hent det downloadsektionen.