De 8 dårligste fodboldspil til Commodore 64

Her er otte Commodore 64 spil, der vil få Danmarks 2. halvleg til at synes som god fodbold, for Efter 1-1 mod Slovenien i åbningskampen kan man da absolut frygte en hurtig exit ved EM. Den frygt er ikke blevet mindre efter at have set Serbien og England spille deres kamp.  

Jeg starter med det værste af det værste og slutter med et næsten spilbart spil, hvor eneste krav er at man skal være udhvilet når man spiller det. 

1. Match Day (1986)

VM i Mexico gav naturligvis fodboldspil og dette var et af dem. Ocean tog nogle sprites fra Decathlon, smækkede noget, der mindede om en bold på fødderne og så var spillet ellers klar. Ligesom de andre på listen så har spillene en fast plads som de øjeblikkeligt løber hen til, når de er væk fra bolden. Hvor utroligt det end lyder, så kræver Ocean €5 for spillet her i 2024, hvilket øjeblikkeligt medfører både hånlatter og får suverænt spillet til at hamrer ned som suveræn sidst. 

Tænk i 1986 at have betalt 199 kr. for dette, jeg ved ikke hvad det er spillerne laver her. Måske leder de efter bolden?

 

Ocean mener at dette helt klart er €5 værd. Det er det ikke.

 

2. Peter Beardsley’s International Football (1988)

Det er næsten imponerende langsomt, spillene har deres faste pladser og dem afviger man ikke fra. Målmanden er nærmest ikke eksisterende og skyder man diagonalt, går bolden omkring halvdelen af gangen ud, uanset hvorfra man skyder. Gameplayet er helt enkelt fraværende. Jeg har også set spillet under navnet Eurostar Soccer ‘88. I det mindste er der så meget realitetssans, at spillet er gratis. 

Målmanden nægter at gå efter bolden, måske er han bange for det sviner hans fine trøje til?

 

3. World Cup Carnival: Mexico 86 (1986)

Hvor skal man starte. Grimme sprites, forfærdelig lyd og fravær af både målmand og sammenspil. Bare det at få spilleren til at hænge sammen med bolden kan gøre de fleste sure. Kollisionsdetektoren fungere bare ikke, til gengæld er hastigheden fin og jublen ved scoring er sjov (første gang). 

Det er entusiastiske spillere spiller og de glade for at score. Tilskuerne er faktisk heller ikke tosset.

4. Kick Off 2 (1990)

Et af Amigas største spil kom også til C64 og jeg kæmpede længe med at få spillets gameplay til at hænge sammen. Jeg var overbevist om, at det var mig, det var galt med, men desværre ikke. Gameplayet er helt umuligt og helt enkelt bare ikke sjovt. Jeg ved ikke helt om det er endt så langt nede på listen, fordi forventningerne var så høje. Alle spillene er spillet i mindst 20-30 minutter før dommen faldt, men Kick Off 2 fik solide 75 minutter, før jeg beklageligvis måtte konstatere, at det er spillet og ikke mig, det er galt med. 

Anco har af en eller anden grund valgt at Amiga og C64 versionerne er frit tilgængelige, mens de vil have $11 for en samling af bl.a. Gameboy, SNES og MegaDrive versionerne.

Desværre er Kick Off 2 ikke særlig god til C64. Det er nok det spil, jeg har prøvet mest på listen, fordi jeg var overbevist om det var godt – indtil jeg indså at det er det ikke.

 

5. Roy of the Rovers (1988)

Jeg var glad for tegneserien, som jeg tror jeg læste i SerieMagasinet, men spillet var ganske forfærdeligt. Ekstremt langsomt gameplay, hvor spillerne nærmest løber på stedet, der er ingen mål og målmanden kan ikke få fat i selv de letteste bolde. I modsætningen til tegneserien, som er forældet i dag, så var spillet allerede forældet på dag 1. 

Jeg kastede mig over tegneserien da jeg var barn. 

 

Det gør man bestemt ikke med spillet.

6. World Cup Soccer: Italia ’90

Ideen med 3D virker ikke helt dumt. Man ser ikke banen fra siden, men lodret. Grafikken er helt fin, men lyden er kun en fløjten og så skiftes der perspektiv, når man skyder på mål. Begge dele er dræbende for spilleglæden. Spillet kom også til Amiga og heller ikke der virkede det særlig godt. Man mangler overblik og derfor bliver det noget med at sparke og håbe ens medspillere fanger bolden. 

Fin grafik, men perspektivet fungere ikke og man mangler overblik.

7. I Play: 3D Soccer (1991)

Ideen med 3D er interessant og man kan se fra mål til mål. Det er ikke ligeså dårligt som mange af de andre på listen og point for forsøget. Programmeringsevnerne er bestemt også værd at lette på hatten for. Men det er mest af alt forvirrende og det er bare ikke særlig sjovt, alligevel er det nok et af de spil, som jeg synes du skal tage og prøve bare for at prøve det. 

Ideen er nok mere original end den er god.
Det er godt at kunne spille mod en ven, men sjovt er det ikke.

 

 8. Match Day II

Nogle vil mene jeg er for hård ved dette spil. Jeg husker også min storebror var meget glad for det, men nu er det jo min liste og han havde det til Amstrad. Som jeg har vedlagt selvom jeg ikke har prøvet det i denne omgang. Jeg holdt mig til Commodore 64 versionen. Der er indkast, der er målmænd og så kan man skyde til bolden uanset om man står med ryggen til eller ej. Men det første er dog at det er langsomt, meget langsomt, ekstremt langsomt. Du kan både bygge en garage og brygge en kande kaffe, før bolden er i nærheden af dit mål. Til gengæld kan man lave skulderskub og man kan skyde på kort og langt. Jeg sad simpelthen og gabte undervejs. 

Det er langsomt, men måske er det fair nok, når nu alle ens spillere vist har besøgt kagebordet lige en gang for meget.
Zzzzzz

Du kan finde spillene download. 

 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.