The Marvels – charmende, men forvirrende

Så kom The Marvels på Disney+ og den er godt nok forvirrende.

Den har bestemt sine charmerende øjeblikke, men gennem det meste af filmen sad jeg med en følelse af, at der må have været en Captain Marvel 1½ film, som jeg er gået glip af.

Handling

Kaptajn Marvel er ude ved nogle Kree, som hun åbenbart har gjort noget ved, og derfor vil gøre godt igen. Det lyder interessant, måske man kan lave en film om det en gang?

Så er der en ung pige, som ser op til Kaptajnen, og hun har pludselig superkræfter, øh, fedt. Hun er åbenbart en helt? Hvem er hun? Og hvornår blev vi introduceret til hende? Så er der en Rambo, som er astronaut, øh… hvem er hun? Hvad er hendes kræfter, og hvorfor er Nick Fury på en rumstation, hvor han er i et utrolig vittigt humør sammen med en kat? Som for resten ikke er en kat, men et rumvæsen. Åbenbart har han beholdt den kat, der ødelagde hans øje i den første Captain Marvel film.

Nå, men hver gang de bruger deres kræfter, bytter de plads, og det skyldes en eller anden skurk, der har en hammer med en slags sten i af den samme slags som i Guardians of the Galaxy filmen. Så det er jo nok samme race.

Ideen med at de bytter plads er fungerer ret godt og giver nogle sjove og interessante scener.

Spoiler herunder? Jeg er faktisk ikke helt sikker?

Vores skurk vil hævne sig, altså noget med at Kaptain Marvel har ødelagt hendes planet, hvornår det end er sket, og hvorfor er det en selvfølge, at vi ved det? Den eneste grund til, at jeg havde en idé om det, var fordi jeg havde læst en anmeldelse af filmen. I hvert fald skal vi næsten 70 minutter ind i filmen, før hun siger det i selve filmen. Indtil da har jeg faktisk ikke vidst, hvorfor de sloges, hvorfor hun var der, og eller hvorfor Kree og Skrulls var på hver sin planet. Forventes det, at man ligefrem læser tegneserien, inden man sætter sig foran skærmen?

Medmindre man har set de fleste af tv serierne er man lidt fortabt i handlingen.

Konklusionen

Det er en ekstremt forvirrende film, hvor jeg brugte det meste af den første halvdel på at forstå, hvem vores hovedpersoner er, og hvorfor de rent faktisk overhovedet har dette sammenstød, og hvem der egentlig vinder, ved jeg fortsat ikke, da filmen slutter.

Men den unge Ms. Marvels forældre er sjove, og heldigvis har man da valgt at holde den på under 2 timer. Der er sikkert 3-4-5 film/serier/tegneserier, man skal kende, før den er måske god. Forventes det virkelig at man skal klare 15 timers lektier for at forstå en film? 

For mig var det en helt igennem ligegyldig film, for større fans af Kaptajn Marvel er det i bedste fald en  ok film. Jeg kommer næppe til at se den igen. 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.