UBI Soft: Dine spil er vores ejendom

Star Wars Outlaws er kommet skidt for start, da UBI Soft ikke mener du ejer et spil, heller ikke offline delen. Det er lykkedes for UBI Soft at skade sig selv mere end nogle andre kunne gøre det. 

Det absolut værste er dog, at UBI Soft umiddelbart inden lanceringen har lukket deres The Crew servere, men de stoppede ikke der. De gik aktivt ind på folks personlige harddiske og slettede spillet. Hvordan kan det overhovedet være lovligt?

Konfronteret med dette var beskeden, at man ikke ejede spil, men lejede det. Hvilket naturligvis bliver endnu mere ironisk, når man kræver op til $189!! for SW Outlaws plus $18 i månedligt abonnement. Deres argument var, at spil var på samme måde som med streamingtjenester. Argumentet holder bare ikke. For Netflix starter ikke med at tage penge for en film, ved Netflix køber man adgang og kun adgangen. Og endnu vigtigere, så fortæller Netflix (og lign.) det er sådan det er. 

Ubi Soft henviser til at det står der i licensaftalen på de 50 sider, som ingen læser og det er bare ærgerligt. 

Jeg tvivler dog på at nogle i deres vildestes fantasi havde forestillet sig at ens off line indhold kunne blive fjernet, fx kan du fint spille samtlige Gran Turismo spil – og opdatere dem – også i dag, selvom serverne for længst er lukket for alle andre end 7’eren. 

Hvorfor? Grådighed, selvfølgelig

UBI Soft vil nemlig ikke have, at du spiller det offline eller på private servers, nej du skal spille den nyeste version 3, som kræver abonnement. Hvis du vil spille Skull and Bones, skal der ligeledes betales hver måned. “Underligt nok” så er forbrugerne ikke helt glade. Skull and Bones har iøvrigt overhovedet ikke solgt og allerede nu forlyder det at der snakkes om, hvornår serverne skal lukkes ned, hvilket selvfølgelig vil få endnu færre til at give sig i kaste med det. 

Lad os trampe på kunderne lidt mere

Og hvis du troede Ubisoft var færdig med at pisse på deres kunder, så tror du fejl. Det basale spil, som de kalder det, koster “kun” $89 (!!), men der er en mission mere i platinudgaven til altså $189 og man får hele 24 timers tidlig adgang. Det fik gamere til at skælde ud over, at man ikke altså ikke fik et fuldt spil ved “base game”, der jo er prissat ekstremt højt i forvejen. Hvad svarede Ubi Soft: “Jamen, det er jo bare én mission, og den er ikke ret omfattende”, øh…nå, men du vil have $100 ekstra for den??? Og køber du ikke den dyre udgave, så kan du aldrig opnå 100% achievements. I guder dog.

Gad vide om UBI Soft tror, det er en selvfølge, at de eksisterer om 5 år? I april måned fyrede man 45 ansatte, men det var bare “almindelig tilpasning”, jamen selvfølgelig og det er også derfor Watchdog er aflyst? Xdefiant er blevet udskudt. Jamen, selvfølgelig. 

https://www.gamereactor.eu/report-ubisoft-has-started-deleting-the-crew-from-digital-game-libraries-1379863/

 

5/5 - (2 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.