AO Tennis blev hastet på markedet, men 10 opdateringer senere står vi med solidt gameplay. Spillet er ligeledes kendt under AO International Tennis.
AO Tennis fokuserer primært på Australian Open, og det handler om manglende licenser. Der er kun ganske få velkendte navne og stadions, og dermed befinder vi os i en fantasiverden. Personligt har jeg ikke så store problemer med det, da jeg ikke følger tennis særlig meget. Dog er der gode og effektive værktøjer, så du selv kan skabe både spillere og stadions. Vigtigst af alt kan du downloade andres, og dermed kan spillet hurtigt opdateres, hvis man ønsker det.
Gameplay
Først og fremmest er gameplayet faktisk ret godt og nemt at gennemskue. Det er også nødvendigt, da der ikke er en introduktion, men heldigvis kan man bare kaste sig ud i det på den nemmeste sværhedsgrad. Som udgangspunkt kan man komme ret langt ved bare at trykke på x-knappen og lære at styre et “sigtekorn”, men med tiden vil man lære de forskellige typer slag og hvornår man skal bruge dem. Det virker virkelig godt. I takt med at du bliver bedre, kan du vælge mindre assistance og højere sværhedsgrader. Det giver en fin blød indlæringskurve.
Desuden har man forskellige egenskaber, og disse opbygges i takt med, at ens spiller bliver dygtigere. Det betyder, at selvom du sætter bolden helt præcist, hvor du vil, og kontrollerer det, er det helt sikkert, at bolden lander der. Det giver en fed, realistisk følelse af virkelighed, da færre vildskud forekommer, jo bedre egenskaberne bliver. Det føles fantastisk. Man kan desuden også ændre sit udsende og det kan også ændres i løbet af ens spil.
Der er mulighed for at spille karrieremode eller bare enkeltkampe med 18 mere eller mindre kendte spillere fra virkeligheden, og man kan tilpasse det ret godt med hensyn til sværhedsgrad, antal sæt og games osv. osv. Præcis som i F1- eller fodboldspillene kan det være en noget langvarig oplevelse, hvis man spiller i realtid med 3 eller 5 sæt á 6 games, men det kan justeres. Karrieremoden har ikke andet at byde på end at spille en kamp, kravle op ad ranglisten, træne, spille en kamp osv.
Oplevelsen
På banen er præsentationen desværre mangelfuld, langt under hvad man kan forvente i dag, og det vil helt sikkert skubbe mange kunder væk. Der er ikke noget kommentarspor, og kampintroduktioner samt afslutningsfejringerne er konstant de samme, og at vinde en Grand Slam fejres på næsten samme måde som ved en lille turnering. Publikum er på samme måde det samme, selvom der er flere til de store turneringer. De visuelle og lydmæssige elementer halter en del, selvom animationerne er rigtig gode, er der for få af dem.
Der er over 1000 medaljer at hente, lige fra at vinde første bold til at vinde et sæt, men også mere absurde, men underholdende, udfordringer som at lave 1000 baghåndsslag og lignende.
Konklusion
Spillet er nærmest uspilleligt uden opdateringer, men det er en helt anden oplevelse med opdateringerne. Og vi taler altså om 10 opdateringer fra 1. januar 2018 frem til en fuld relancering den 18. maj 2018. Så de tidlige dvd-versioner har ikke meget til fælles med det aktuelle spil. Fremtidens retrospillere får det svært.
Der er langt imellem tennisspil, der har fanget min interesse, men dette er et godt bud. Især gameplayet på banen er rigtig godt med fysik og nøjagtighed, der er nemt at lære og svært at beherske. Den samlede grafiske og lydmæssige oplevelse lader dog meget tilbage at ønske. Det kan muligvis godt gøre at man ikke spiller det helt så lang tid som gameplayet egentlig lægger op til.
Jeg har spillet ca. 8 timer, da jeg skrev denne anmeldelse og det bliver i hvert fald til en hel del mere inden jeg er mæt.