Måske lærer vi personerne at kende i en treer, for alle svigtes vi på det groveste. Der er en smule spoilers rundt omkring, omvendt er filmen så forudsigelig at du faktisk kan nøjes med traileren og de sidste 5 minutter.
Imponerende ringe
Er jeg den eneste der er imponeret over, hvordan man kan smække mere end 4 timers film sammen, og man aner fortsat ikke noget om hovedpersonerne? End ikke skurkens motivation bliver klarlagt. Det nærmeste vi kommer er nogle monologer rundt om et bål, og her fyres det hele af på én scene, og så kender vi altså personerne. Slut prut, videre, nu kan folk slå ihjel og blive slået ihjel. Alle helte personerne (nej, jeg aner ikke hvad de hedder) taler om, at de vil give deres liv for landsbyen, der er blevet deres familie, hvilket må være sket udenfor skærmen, for på skærmen har de været der i 5 dage.
Naturen må bøje sig
En general spørger hvornår kornet er klar til høst, en bonde svarer, at det vil tage x antal tid at høste, og det er for lang tid, kornet skal være høstet om 3 dage, jamen, så må kornet jo bare se at vokse færdig… De høster så med håndkraft, og åbenbart er tanken den, at et galaktisk rige rejser rundt og stjæler korn fra bønder, der høster med håndkraft, det er dumt. Og det er simpelthen det, der irriterer mig mest ved sci-fi film. Jeg kan acceptere de mest underlige, ja tåbelige, præmisser, men det skal give mening i den verden, vi præsenteres for. Alt for meget gør ikke i disse to film.
Og da slaget går i gang, er påstanden at de tropper, der i sidste film blev præsenteret som super soldater (som hovedpersonen Kora er uddannet i), er dummere end de fleste rekrutter efter 3 uger. Lad os her nævne en indianer, der slås med to tomahawk’er imod stormtroppers med laservåben, uden nogle overvejer at bare skyde ham, frem for at løbe hen mod ham. Med fede billeder er det da. Og det er nok det bedste man kan sige om Snyders film. Den er flot, men historiefortællingen er elendig.
Min karakter for Rebel Moon er lavere end for Star Wars 9 på “jeg vil så gerne lave en Star Wars film, men jeg må ikke, så jeg laver mit eget Star Wars univers”-skalaen.”
Rebel Moon 1 & 2 findes på Netflix.