Så fandt man da temmelig sikkert årtiets absolut værste tv-oplevelse.
Amerikanske YouTubere kalder det en plan om at lære folk at hade julen. Det kan man nok kun trække på skuldrene over, tænkte jeg, og kastede mig over første episode. Jeg tog derefter yderligere en med, mens jeg tænkte på, om det virkelig kunne passe, at serien var så ringe. Og svaret er ja, desværre et rungende ja.
Den er faktisk så dårlig, som kritikerne siger, ja faktisk så dårlig, at de fleste større medier helt har opgivet at anmelde den. Og HBO, der betalte for serien, endte med at fjerne den fra kanalen. Og som for føje spot til skade, fjerner HBO den endda her i oktober 2022, altså før jul!!
Umorsomt
Den er ganske enkelt umorsomt. Af en eller anden grund har skaberne, Seth Rogen og Sarah Silverman, ment, at det at konstant råbe “fuck, dick, shit” og lignende måtte være sjovt. Det er som at høre børn, der lærer et nyt bandeord og så putter det ind i hver sætning, mens de tror, de er sjove.
Det var det samme problem med Seth Rogen havde med Sausage Party, hvor man egentlig også havde et sjovt udgangspunkt, men det at råbe grimme ord er altså ikke nok i sig selv og det bliver hurtigt gammelt. I den film havde man dog et mere morsomt udgangspunkt og der var nogle at holde med.
Vi hader alle
Historien er at vores hovedperson synes det er unfair at julemanden altid er hvid og tyk og derfor skal han slås ihjel så pladsen bliver ledig og dermed er allerede inde på næste kæmpe problem. Der er ingen karakterer, man bryder sig om. Julemanden er et fjols, vores heltinde, der vil være julemanden, er utålelig, ja selv rensdyrene er ikke til at holde ud, da de mobber nemlig Rudolf – og det på den tåkrummende usjove måde.
Påtaget racismeproblemer
Denne besættelse af hudfarve er fremmed for os i Danmark, ja faktisk i det meste af den vestlige verden. Hudfarve problematikken er fremstillet dybt racistisk overfor hvide – hvilket åbenbart kan accepteres af producenterne og det efterlader os med et helt fundamentalt spørgsmål: Hvorfor i alverden skulle vi dog adoptere en påtaget problemstilling, der reelt er ikke-eksisterende i de fleste vestlige lande?
Hele problemet i serien er simpelthen tåbeligt. Man kunne have lavet den samme serie, hvis man bare helt enkelte havde sagt den lille pige ønskede at være julemanden, vi havde slet ikke behøvet tage hverken race eller det desperat absurde lave sprog, der er latterligt påtaget. Og det er denne påtagethed, der præger projektet kombineret med en desperat woke-tankegang. Desperat på den måde at man nok ikke helt ved hvad denne tankegang er (er der nogle, der ved det?), men man vil gerne fange noget publikum med den.
Konklusion
Animationerne er fine og det er vel sådan set det mest positive man kan sige den serie. Den er helt enkelt usjov.