De fleste kender Don Lawrences specielle tegnestil, hvor hvert billede nærmere ligner et maleri frem for et billede i en tegneserie. Vi skal helt tilbage i 1984 før vi finder den sidste udgivelse af Storm, det var Interesse, som stod for den (Legenden om Yggdrasil). Det er så lang tid siden at man i dag må betale typisk 50-80 kr. for et brugt album, som i sin tid blev solgt for 29,95.
E-voke har opsamlet serien og har planlagt at udgive alle seksten albums og da serien fortsat laves, så kan der komme flere til.
E-voke har startet serien med forløberen for Storm, nemlig Kommandør Greek og kaldet det for album 0. Det album skal man først og fremmest købe for at læse om serien, for det er en mærkelig ufuldstændig historie og modigt at udgive den. Albummet starter med 12 sider om serien. Det er godt fortalt med illustrationer, billeder og interessant information. Derefter kommer historien om Kommandør Greek, der sammen med en kammerat nødlander på en planet. Kammeraten bliver slået ihjel og Greek støder på en smuk rødhåret kvinde. Herefter kommer en fed historie, sådan da.
Den virker ikke helt. Vi kan starte med tegningerne, de er helt enkelt bare ikke helt af den kvalitet man forventer af Don Lawrence. Hvor de andre albums er den typiske Lawrence stil, så virker disse billeder i tegneserie-stil. Den sorte streg er tegnet kraftigt op og der mangler flere steder lidt liv i tegningerne. For slet ikke at tale om at Lawrence vist bare bankede de sidste 3 sider i albummet af, mens han malede garagen eller legede med ungerne. Godt er det ikke og første album virker stoppet tidligt, sådan lidt: ”Lad os blive færdig og så starter vi forfra”. Den del er beskrevet i forordet. Men da man havde udviklet karakteren Storm og Rødhår og var glade for dem, så begyndte man ganske enkelt serien forfra.
Det betyder at starten af album 1: Dybets verden er meget ens med album 0. Ikke at det gør noget. I Dybets Verden styrter han altså ned på en planet, bliver overfaldet og møder Rødhår. Denne gang hænger historien bare langt bedre sammen.
Album 2 er Den sidste Vogter og det er her man opdager Storm ikke er en lang krønike men en række uafhængige historier. Jeg havde altid indtrykket af det modsatte. I album 2 rodes Storm og Rødhår ind i et nyt eventyr, da de bliver fanget – igen. Jeg overvejer om det mon bliver sådan hvert album starter, album 3 starter nemlig ligeledes på den måde. Storm bliver udvalgt til sammen med nogle folk at skulle ind i en ”helligdom” som ”guderne” bevogter. Det er en fremragende historie, hvor man mærker omhyggelighed i både tegninger og fortælling.
Det samme ses i album 3: Ørkenfolket, som er det sidst udkomne album. Tegningerne sidder lige i skabet, der er liv de rigtige steder og Lawrence er blevet væsentlig bedre til at tegne ansigter siden sidst. Tidligere var det tydeligt. at han brugte det velkendte snydetrick med at give figurerne meget karakteristiske træk, så man aldrig kom i tvivl under læsningen.
Historien starter ved at Storm og Rødhår kæmper sig igennem en saltørken. Her ses det med de uafhængige albums, for album 2 sluttede med de kom til frodig græsslette, så heldigvis ser det ud til at de nyder livet mens vi kigger væk. I ørkenen er de døden nær og søger tilflugt under nogle klippeformationer. En kridhvid mand med en rød prik i ansigtet gemmer sig det samme sted for nogle, der vil indfange ham. Det gør de og tager vores helte med i samme ombæring. Uden at røbe for meget kan jeg vist godt sige at Rødhår må i aktion og redde ikke kun Storm, men også de kridhvide slaver med ”sten-hud”.
Kritik
Det sidst udkomne album fra Interesse var trykt på matte sider og blødt omslag, mens de nye udgaver er på glat papir og i hardback. Jeg tror det helt klart er en smagssag, men generelt finder jeg det matte tryk bedre, det er dog mere rart med hardback. Men det matte tryk var mere læsevenligt. Teksten er nemmere at læse og står mere frem i papiret og man kan bedre læse det under en lampe. Desværre er det nærmest i dag en selvfølgelighed at man trykker på glat papir, så det må vi nok bare leve med.
En anden ting jeg bemærkede er oversættelsen. Måske ændrede Lawrence stil undervejs, og da jeg ikke album 1+2 i Tonny Lützer’s oversættelse, kan jeg ikke sammenligne med den nye oversættelse af Lea Christiansen, men teksten virker meget lille i E-voke’s versioner versus Interpresse’s version. Måske ændrede man stil og derfor kunne man skrive større eller mishandlede man bare teksten dengang og skar en masse ord væk? Det er i hvert fald ikke formatet, der er problemet for E-voke udgave er en cm større. Den oversættelse, der i de nu fire albums fra E-voke virker under alle omstændigheder fuldt ud tilfredsstillende.
En anden sjov detalje er måden man har opsat sin bagside på. Bag på hver bagside står album 0-16 og derefter ”flere under forberedelse”. Jeg får af det helt klart et indtryk af de albums er udgivet af forlaget, hvilket ikke er tilfældet. Når alle album er udgivet er det problem selvfølgelig væk. I album 3 får man på side 48 en oversigt, der fortæller at man tænker at udgive 3 albums om året.
Konklusion
Som man kan høre er seriens problemer altså i småtingsafdelingen. Storm er generelt en forrygende serie, historierne hænger bedre sammen i de sidste to albums end i de første og i tredje album virker det til at figurerne stærkere. Det klæder at Rødhår ikke er hjælpeløs men en stærk karakter med linje med Storm. Jeg glæder mig til næste album og giver serien min fulde anbefaling.
Serien kan købes bl.a. på E-vokes hjemmeside (ekstern side): https://e-voke.dk/