The Tomorrow War, sci-fi fra 2021

Chris Pratt spiller den rare familiefar Dan Forester, der er blevet gymnasielærer efter en lang karriere i militæret med service i bl.a. Irak. Han sidder og ser VM i Qatar sammen med sin kone og datter. Da kampen blev pludselig afbrydes af soldater, der træder ud af en portal. De fortæller at man 30 år ude i fremtiden er i krig mod rummonstre, der ser alt levende som mad. Menneskeheden taber krigen.

Dan Forester indkaldes derfor som værnepligtig sammen med en masse andre civile, der møder han monstre, flere monstre og endnu flere monstre i en actionpacked sci-fi. Hvor man sender tropper fra fortiden afsted for at kæmpe mod fjenden i fremtiden.

Den er, som du sikkert har hørt, dum, men den er også ganske underholdende det meste af vejen, selvom man halvvejs inde i filmen begynder at tage sig til hovedet. Det trækker ned på en superflot film med gode skuespillere, ikke mindst Chris Pratt, Yvonne Strahovski og J.K. Simmons trækker op på den konto. Fed lyd, fremragende CGI med monstre, der har både fylde og tynde. Vi tror på de er til stede. Alligevel er der så mange plothuller og dumheder at Tomorrow War må nøjes med at være en sci-fi film, der ikke hæver sig voldsomt over det middelmådige og det er en skam.

Resten af anmeldelsen indeholder spoilers, så er du advaret.

Folkene fra fremtiden ankommer altså og hvis du nu tror man dermed bruger de godt 25-30 år inden krigen til at forberede sig, så tror du forkert. Man kunne fx sende video, billeder og udtænke strategi og biovåben, men nej. Man sender soldater fra fortiden afsted

Da vores hovedperson Dan Forester indkaldes som værnepligtig, opdager vi at træningen er minimal, faktisk varer det hele kun syv dage, inkl. træning. Da de skal afsted, har hans makker end ikke lært at lade sit våben. Ja, det er så dumt som det lyder. Hvis du tænker det er fordi man er nødt til at sende dem nøgne afsted, så er du igen forkert på den. De sendes afsted med et våben i hånden. Det havde nok været bedre at sende kampvogne, fly, ammunition eller lignende fremfor slagtekvæg mod en hær der har slagtet 7 mia. mennesker og uproblematisk æder løver, elefanter og bøfler.

På nærmest mirakuløsvis lykkes det Forester at finde sin datter, der nu er videnskabsmand. Hun er i fuld gang med at udvikle et biovåben, der slår hunner ihjel. Det eneste de har nu, er et biovåben, der slår hanner ihjel. Åbenbart bruger de dog ikke det mod dem, de skyder i stedet for selvom man tydeligvis skal bruge både 50 og 100 skud på at nedlægge en enkelt. Og i betragtningen af hver han-monster får dræbt de første 10-12 mennesker for hver, der dør, så er det igen en dårlig disposition.

Hun får så udviklet et våben mod hunnerne og nu skal det bare sendes tilbage i tiden, masseproduceres og så sendes frem igen, så er alt klaret. Eller måske mere oplagt, hvorfor ikke bare udvikle det og så bruge det første gang man støder på monstrene? Men så opstår der nok et paradoks, det forklares dog ikke nærmere end at Forester ikke er med på den ide, fordi hans datter så ikke bliver den datter, han snakker med nu i fremtiden. Jeg tænker dog, at hun egentlig godt kan leve med at undgå en krig, der slår milliarder ihjel. Men da hun så dør er det problem af vejen og han sendes hjem med giften. Ormehullet kollapser og man kan ikke få kontakt med fremtiden længere.

Han fortæller kort om giften, den er ingen interesseret i, for når man ikke kan sende den til fremtiden, så det er åbenbart lige meget. Så den tager han bare med hjem. Øh… nå.

Hans kone kommer så pludselig i tanke om, at man måske kunne stoppe den der invasion, inden den startede, hvis man nu stod klar med våben ved startstedet. Hvilken ide. Hvilken åbenbaring. Åbenbart har ingen tænkt på det. Og nej, det har ingen faktisk tænkt på. Det virker helt idiotisk at man åbenbart slet ikke har overvejet tanken om rumvæsenerne ikke var landet i 2048, men tidligere og så gravet sig op. Måske er hans kone bare den eneste i denne verden, der har set Klodernes Kamp? Jeg fik selv tanken efter 10 minutter – og jeg er næppe den eneste. Hans kone får den tanke, mens hun sidder på sofaen og snakker med Forester på den allerførste dag, han er hjemme efter sin værnepligt i fremtiden. Faktisk virker det enormt oplagt at det kunne være en mulighed.

Man finder af omveje ud af, hvor det hele startede, det kræver bl.a. en gymnasieelevs hjælp. Forester, et par venner og en deling soldater fra fremtiden tager afsted sammen med giften, som kan slå dem ihjel. Hæren gider nemlig ikke med uden der er klare beviser for at det er i Rusland ufoen landede.

Eller rettere sagt styrtede ned og frøs ned. Så invasionen sker altså kun fordi Sibiriens ødemark bliver tøet op. Global opvarmning er skidt. Så fik vi lige nævnt det også. Godt så.  

Afsted til Rusland, sammen med hans far, der tilfældigvis ejer et fly og det tilfældigvis er en B-52’er og tilfældigvis hader han regeringen, så alt er fint. Vandring i ødemarken og så finder man det. Fint. Nu ville de fleste nok tage billeder eller ringe hjem og fortælle omverden, at man har fundet ufoen og har beviser på det. Men Forester og vennerne proklamerer at det er der ikke tid til. Jamen, der er da 28 år til rumskibet bliver tøet op, så jo. Der er faktisk masser af tid.

De går ind i ufoen efter de er blevet enige om at det ikke er sikkert de overlever. Uden at fortælle omverden det, så hvis de dør derinde, som de tænker er en reel risiko, så starter invasionen altså. Ja, det er dumt. At de vil klare det med det samme er måske fint nok, men hvad med at man så minimum sendte en besked hjem om opdagelsen eller hvad med bare at placere sprængstof og så springe det hele i luften, fremfor at forsøge at udrydde monstrene uden at skade skibet?

Igen kan jeg godt acceptere denne dumme beslutning, men når man finder skibet, går ind i det og ser alle er nedfrosset og snakker om, at hvis de vågner når de giver giften, så skal de være parat til at springe skibet. Hvad er så det mest logiske? At placerer sprængstoffet rundt om på skibet inden man forsøger at slå dem ihjel. Det gør man ikke.

De giver giften til nogle af monstrene, inden de opdager der er et lastrum fyldt med dem, der nu vækkes af de dødendes skrig. Jeg troede ellers de var nedfrosset? Derefter kommer de pludselig i tanke om at man da også bare kan smide masser af C4 og springe det i luften. Så det gør de og de fleste dør.

Naturligvis ikke Forester, der tilslut må opsøge en undsluppen dronning sammen med sin far, og tæve den til døde med de bare næver. Ja, det sker, I kid you not.

Og det var sådan set det.

Der er mange ting der egentlig virker i Tomorrow War, men det virker simpelthen for tydelig åndssvagt at hæren er helt uinteresseret i denne gift, da han kommer tilbage og der er mange andre helt tåbelige beslutninger og valg undervejs, som for som publikum er så tydeligt at det påvirker oplevelsen. Jeg er ellers helt med på at accepterer total åndssvage præmisser i sci-fi film.

Tomorrow War ender derfor med at være en sci-fi film, der ikke hæver sig voldsomt over det middelmådige og det er en skam, for med små ændringer kunne det have været så meget mere end det.

Og så endelig ikke tænk over, at når de forhindrer fremtiden, hvem er det så der kommer frem fra portalen og fortæller om fremtiden? Eller at det er fremtidens soldater, der springer ufoen i luften, men de soldater bliver så aldrig født, og hvordan kunne de så rejse tilbage i tiden og hvorfor skulle de rejse tilbage, når der ikke er krig i fremtiden. Av, mit hoved.

Kan streames på Amazon Prime, 45 kr. om måneden. De første 7 dage er gratis.