I 1998 fik vi tamagotchi fra Japan. Det var små virtuelle kæledyr, der skulle have opmærksomhed for at vokse og ikke dø.
Lula Inside byggede på den succes. Du har 28 dage til at score Lula og det kunne jo egentlig være sjovt nok, men først og fremmest er der stort set intet at give sig til og du kan i øvrigt bo… med hende, når du har lyst, medmindre hun har madforgiftning – hvilket hun faktisk har det meste af tiden. Du kan give hende gaver og den slags, det afføder en kort kedelig kommentar og ellers intet.
Der er en 10-12 små korte tegnefilmsklip, og når man først har set dem har det ikke noget at byde på. Det tager rundt regnet omkring ti minutter at komme igennem hele spillet, og så er resten uendelig ligegyldig.
I dag er den slags spil henvist til nettet, hvor der, af svært forståelige grunde, er et publikum, der betaler ved at se reklamer. Hvis du vil spille det på PC skal du finde cd’en eller finde det på en “lyssky” hjemmeside, da det øjensynligt ikke er frigivet som abandonware.
