Bill Gates skal skilles fra sin hustru Melinda gennem 27 år. De vil fortsat arbejde sammen i deres velgørenhedsorganisation kunne Bill Gates kort fortælle på Twitter, hvor han også mere end indikerede at bruddet var fredeligt og udramatisk.
Skilsmissepapirerne fortæller ikke meget, det er Melinda der har søgt skilsmisse med begrundelsen ”ægteskabet er gået uopretteligt i stykker” og det kan jo være alt lige fra at man er blevet mere venner end ægtefæller til sidespring eller helt andre ting.
Medierne har været i gang med at finde begrundelser, nogle mere sandsynlige end andre, men i realiteten ved kun få hvad der er begrundelsen. Til gengæld ved vi at en formue på små $150 milliarder, gigantiske ejendomme og værdier skal fordeles.