Mørkøv 1979
Min far og mor ejede Mørkøv Kino og Star Wars var et gigantisk hit tilbage 1979. Dengang var det sådan at biograferne modtog film på ruller, som gik på omgang. Det var helt op til distributionsselskaberne hvem, der skulle have hvilke film først. Da biografen i Mørkøv var en af de mindre, så fik de ikke storfilm før de havde været i mange andre byer. Så man stod altså i det dilemma at når Jyderup, Kalundborg osv. fik Star Wars, hvad skulle man så sælge i Mørkøv Kino? Svaret blev Star Crash. Jeg forstiller mig det er sådan at Star Crash endte med at få Danmarks premiere i Mørkøv Kino tilbage i 1979. Seksårig Kim var helt opslugt af den og det var i min verden helt klart verdens bedste film.
Men holder det, når man ser den med voksne øjne på Blu-Ray?
Rip off
Star Crash er kaldt ripoff af Star Wars. Udover åbningsekvensen og en overfladisk lighed, så har det nu ikke så voldsomt meget på sig. Den er da helt tydeligvis inspireret af Star Wars, men ikke mere end de fleste andre rumfilm på det tidspunkt. Der er visse lighedspunkter, men decideret ripoff synes jeg nu ikke. Udover åbeningsscenen, der er nærmest er kopieret billede for billede.
Red en prins, find en planet og skyd en fyrste
Plottet er, at den gode kejser (Christoffer Plummer) har mistet sin søn Prince Simon (David Hasselhoff). Han skal reddes fra den onde skurk (Joe Spinell) af den gode skurk Stella Star (Caroline Morou) og hendes kammerater Akton (Marjoe Gotner), Thor (Robert Tessier) samt den sejeste robot Elle (Judd Hamilton) og undervejs sker der så en masse ting.
Star Crash er befriende enkel og så er der fart på, bl.a. bydes der på en slavelejr, amazoner til hest, en isplanet, rumkrig, fægtekampe med lasersværd og raketter med soldater i.
Man kan sige meget om Star Crash, men kedeligt er det sjældent. Kun et par gange kapper det over, det er primært under de forskellige rumslag, der bruges fx to stive minutter på at afsende raketter og filme disse.
Skuespillet
Skuespillet er til tider slemt og der tales meget tydeligt, ja nærmest som om det er skoleteater, men i forhold til mange andre B-film fra den tid, så kan man jo rent faktisk forstå, hvad de siger.
Hverken Hasselhoff, Marjoe Gortner, Caroline Munro eller nogen af de andre er jo særlige gode skuespillere, men det er Christoffer Plummer, hvis han ellers gider. Det gider han vist ikke i Star Crash. Hans indsats som kejser er fornærmende ringe.
Karakteren Akton har en sjov funktion udover at være manden, der altid dukker op på rette tid og sted, så er han fortæller undervejs for at få tingene til at hænge sammen. Det virker da også ganske fint i sin egen absurditet.
Dialogen er, skal vi sige, speciel. Fx:
”Jeg har kun eet skud tilbage” brøler Elle – hvorefter han skyder tre skud på døren.
”There is so much whiteness….”
”Pyha, der er kun et skib tilbage” siger Stella Star mens de angribes af tre rumskibe.
I en 1979 film tages der også tid til at forklare piloten hvad hyperspace er. Havde det ikke været mere logisk at han forklarede det?
Effekterne
Vi er tilbage i 1979, men det er altså samme år vi fik Alien og Star Wars kom 2 år tidligere, men trods alt kan vi da se hvad det forstiller. Men Prince Simons lasersværd kamp mod to robotter er godt nok slem.
Der er mange sjove ting rundt omkring, fx da man skal landsætte sine tropper på en rumstation. Her sender man sine tropper i nogle missiler. Helt galt går det da tropperne smadrer igennem glasset på rumstationen uden der kommer vakuum af den grund. Ja, faktisk er der et par tropper, der står uden dragter udenfor i rummets vakuum og kæmper med de onde soldater. Det er en længere afhandling at ridse de utallige fejl op men uanset det, så det alligevel svært ikke at se filmen i et positivt lys.
Det er det fordi at Star Crash rammer rigtigt på mange punkter alligevel.
Hvis man ser Star Crash som en børnefilm, så er den slet ikke så tosset. For det første er handlingen er som sagt enkel. For det andet er der gang i den og der sker noget hele tiden og for det tredje så er den røde tråd der egentlig. Hvor utroligt det end lyder, så hænger historien ganske nydeligt sammen.
Luigi Cozzis manuskript er barnlig enkelt. Man fristes til at sige, at havde George Lukas og Disney dog bare haft halvdelen af den fantasi og halvdelen af den røde tråd, der lægges for dagen i Star Crash, så havde hans nyeste Star Wars film fungeret.
Alt for ambitiøst
Star Crash´s største problem har nok været at man har været alt for ambitiøse. Der er utallige lokaliteter, masser af effekter og masser af lyd. Intet af det er bare særlig godt, selvom man har indtrykket af de har forsøgt og gjort det bedste de kunne.
Man har fx fået lavet en ganske udmærket melodi, men det virker også som om man kun har haft penge til den ene, den bruges overalt og til alt. Modelskibene er også glimrende, men der har tydeligvis ikke været råd til at lave nok scener og de genbruges derfor et par gange. Der er også et rumsslag, der trækkes ud ved at vise det en ekstra gang, men denne gang spejlvendt. Det bider man mærke i dag som voksen, det gjorde jeg ikke som barn.
Klassiker
Star Crash er en kult klassiker, for mange vil den være en dårlig B-film, mens den for andre vil være en klassiker, der har mange gode ideer, der ikke altid er særlig godt udført.
Star Crash er kun for dem af os der kan finde fornøjelse i B-film, men for os vil den have en stor plads i hjertet. Jeg fandt den via www.laserdisken.dk (ekstern link) og gav 299 for Blu-Ray udgaven. Den er hver en krone værd – for nogle.