Med inspiration i Austin Powers kom No One Lives Forever. Masser af humor, skrigende farver og tresser musik som gør at man hurtigt nyder selskabet af Cate Archer som den kvindelig helt.
Hun har en krop som en gudinde og hun skal igennem mere end 60 missioner med et arsenal af våben og naturligvis iført spandex det meste af tiden.
Historien tager form, da HARM myrder UNITY’s agenter og du sendes derfor ud på en forskellige missioner over hele verden. Vi skal igennem Marokko, Alperne, England (m.fl.), alt imens du vælter rundt i hæsblæsende action, der understøttes af sjov dialog og gode cut-scener. 
Lineært eller ikke?
Morsomt nok så er PS2 versionen (der kom i 2002) identisk med PC-versionen, bortset fra PC-versionen er lidt mere lineært, man skal altså klare tingene i en bestemt rækkefølge. Det generede nu ikke. En anden sjov ting er at man selv kan bestemme, hvordan man løser banerne. Du kan, storme igennem hver bane og skyde hovedløst på de mange fjender, men du kan også samle ledetråde og andet udstyr op undervejs, og dermed gennemføre banerne på en helt anden måde.
Fed FPS oplevelse – også i dag
Der skal en del til for man sidder og spiller et tyve år gammelt 3D skydespil. Det er måske den genre, der har udviklet sig mest, men NOLF byder på fremragende gameplay og historie også i forhold til moderne shootere, der naturligvis kan levere bedre grafik/lyd. Men selv i dag er det grafisk ganske flot. Man kan smadre væggene og døre kan bruges som beskyttelse. Det skal dog nævnes at der siden er kommet flere patches, der giver både anti-aliasing, opløsning og hastigheden et nøk opad (på pc).
Det er sjovt og til tider tåbeligt, et forrygende tempo og nogle fede overraskelser i posen, som jeg vil lade dig selv opdage.
Find det hos Games Nostalgia i en version, der er sat op til virke direkte på en moderne maskine.
https://gamesnostalgia.com/game/operative-no-one-lives-forever