Der kom fem film i serien, før man lod den afgå ved døden. Det var måske 3 for meget.
Ideen startede i 2000 med etteren, hvor en gruppe personer “snyder” døden ved at en af dem forudser en katastrofe og skynder sig at få sine venner væk fra stedet. Derefter sker der en lang række ulykker, hvor døden tager sine døde i den rækkefølge som de “burde” være døde i.
Ideen var ny og spændende. Da det blev gentaget i toeren var det knap så nyt og spændende, men den kunne da fortsat ses
Og da man så gentog præcis samme historie, men bare med stigende voldelighed i dødsfaldene så passede vi punktet, hvor serien blev noget med at fremvise dødsfald på den mest makabre måde overhovedet. I hver film skal de berørte opdage mønsteret, som publikum kender, på samme måde virker det heller ikke, når et dødsfald skal opbygges, for vi ved hvad der skal ske.
I nummer 4 og 5 bruger man 3D. De falder i den velkendte fælde, det virker påklisteret. Det giver ikke noget ekstra til historien og er med fordi muligheden er der.
På intet tidspunkt bevæger serien sig over den middelmådige teen-slasher genre og kan man lide den, så vil filmene for så vidt være okay. Den første film man ser er klart den bedste om du så vil starte med femmeren eller etteren gør ikke meget forskel. Alle har samme opbygning og samme slutresultat.