Naturligvis kan det ikke lade sig gøres at døde begynder at gå igen, men der kan ske det, der sker i fx 28 dage, 28 uger senere og World War Z. En virus slipper løs og folk bliver smittet ved kontakt med hinandens væsker. Ja, det minder jo lidt om det, der sker lige nu. Altså bortset fra at det så endt med at vi sidder i indendørs og når vi skal udenfor er det med at holde afstand.
Men det ville der jo ikke være meget film ved. Hvis man dog ønsker at se film i den stil, så kan det måske være man skal droppe zombierne og se Contagion.
Den er en realistisk film om hvad der kan ske hvis en virus muterer og bliver en pandami. Det er dog ikke en skvattet lille Corona med dødlighed på 0,3-2%, men derimod meget værre. Meget værre. Så måske er den slet ikke så rar at se lige nu, hvor den minder lidt for meget om virkeligheden.
I de fleste “zombie”-film bliver man smittet ved et bid og derfor man kan se at skuespillerne står dækket i blod efter at have smadret zombierne, men i 28 dage senere har man taget en langt mere realistisk tilgang. Her bliver man smittet, hvis man får væske på et åbent sår, i øjet eller lignende, på den måde har man skabt en langt mere realistisk film.
I starten
Faktum er, at rigtig mange ville dø nærmest øjeblikkeligt. Hvis ens barn angriber os kunne vi jo ikke drømme om at slå det ihjel. Vi ville tro barnet var syg og ville nærmere løbe hen til det. Vi ville jo ikke opfatte at naboen, der kommer løbende mod os, er farlig og når han har bidt os, vil vores partner skynde sig at holde på såret og dermed enten blive inficeret på den måde eller selv blive bidt umiddelbart efter.
I den by, hvor infektionen starter vil over 90-95% blive inficeret før de resterende forstår hvad der sker. Det ser vi 28 dage senere og i Dawn of the dead, hvor udbruddet kommer som lyn fra en klar himmel. Langt de fleste reagerer som normale mennesker gør. De forsøger at hjælpe hinanden og i særdeleshed de syge, hvilket vil være det værste man kan gøre.
Herefter vil hæren rykke ind og også her vil tabstallene blive massive de første dage, for soldaterne vil forsøge at hjælpe folk og vil dermed komme i kontakt med dem. Når den første soldat bliver inficeret, så går det hurtigt videre til den næste. Alligevel er der ingen grund til at tro at toptrænede soldater ikke skulle være i stand til at nedkæmpe en hjernedød hær uden våben, men der vil helt sikkert gå et stykke tid, før hæren gennemskuer, hvad der sker og før de begynder at skyde mod civile.
Den sorte død
Noget af det værste, der nogensinde er sket for menneskeheden var “Den sorte død”. Mere af halvdelen af Europa døde under den første bølge af pest, men det fik ikke samfundet til hverken at bryde sammen eller bryde ud i anarki. Det giver os trodsalt en ret god formodning om at samfundet ikke bare som sådan bryder sammen og folk begynder at opføre sig dyrisk på den værst tænkelige måde.
Grunden til at det gik endte godt i middelalderen, var dels at folk lærte, hvordan smitten spredte sig, dels at folk reagerede ved at forlade de syge. Det vil næppe ændre sig. Vi har en fantastisk evne til at tilpasse os.
Lad os lege at der kommer et zombie udbrud.
Hvordan overlever jeg?
En trænet soldat vil have væsentlig bedre chance end enhver borger, der er i en by. Men i starten vil det hele formentlig handle om en god portion held. Hvis du er ude på landet er dine overlevelseschancer markant forøget. Jo færre mennesker, der er omkring dig, jo højere er din overlevelseschance. I starten ved du ikke, hvad der foregår og de reaktioner, der skal til for at overleve ligger meget langt fra normale menneskers tankegang.
I første omgang er opgaven enten at komme ud af byen og så langt væk fra mennesker, som du overhovedet kan eller du kan vælge at vente det ud. Begge dele kan være forkerte. I 28 dage senere gemmer en familie sig i sin lejlighed og så længe, man har vand og mad, så kan det måske virke, men næppe i længden
I Dawn of the dead vælger de at vente i et Supermarked, indtil der kommer hjælp. Den ide synes umiddelbart god, da der er mad, vand og beskyttelse. Ulempen er, at jo længere tid man bliver der, jo mere fanget bliver man. For mens man venter bliver endnu flere til zombier og der er ingen garanti for at hæren sættes ind i nærheden af din by lige med det samme. Umiddelbart må man dog sige at en Bilka og måske 20 personer bør kunne brødføde sig selv i hvert fald et godt stykke tid. Problemet er om man kan beskytte stedet. Og hvordan vil kemien være internt blandt folk? I takt med at forsyningerne forsvinder vil folk formentlig ændre sig.
Hvor man i USA har våben nemt tilgængelig, så er det noget sværere i Danmark. Så i Danmark kommer det til at hedde bat, knive og golfkøller. Uanset hvad, vil det være en god ide at skaffe sig noget beskyttelse i form af læderjakke, tykke bukser, handsker og en form for maske. Noget som sker i forbløffende få film. Det handler nok mest om det er mere rart at se Brad Pitts ansigt end en eller anden maske i 80% af filmens spilletid.
Nedkæmpelse vil være nem
Faktisk vil det være nemt i virkelighedens verden at nedkæmpe zombier af én simpel grund. Alle mennesker og dyr ønsker som udgangspunkt at holde sig selv i live. Selvopholdelsesdriften kaldes det og den mekanisme har zombier ikke. Dermed er de nemme at bekæmpe ud fra et militært synspunkt. Dertil kommer at nogle zombier, i nogle film, er langsomme, sløve og dumme. I virkeligheden ville du faktisk kunne gå stille og roligt i samtaletempo fra et zombieangreb. Læg mærke til, hvor få dyr de egentlig fanger, selv køer kan slippe fra zombierne i The Walking Dead.
I World War Z og de fleste andre film reagere zombierne på larm, og derfor kunne man have lokket zombierne ind på et stadion med larm, lukket dørene og derefter have bombet det fra luften, case closed. Eller måske mere nærliggende, lokket dem i en grusgrav og bombet dem der. De lange gader i storbyerne er i filmene perfekte til bagholdsangreb, hvilket skaber gode scener på film, men de er også perfekte til nedkæmpelse med maskingeværsreder.
Meget af ideen bag zombiefilmene er antal. Den taktik er måske bygget på de forsmædelige nederlag briterne led mod Zuluer og hottentotterne i Afrika i 1860-1890’erne. Der angreb afrikanerne i bølger og blev ved indtil de trængte igennem forsvarsværker. Resultatet blev store, men dyrekøbte, sejre for afrikanerne. Afrikanerne kunne ikke erstatte deres døde hurtigt nok og derfor endte det med at briterne i den sidste ende kunne underlægge sig landet. Det vil være samme mekanisme, der træder i kraft her. Zombierne vil sikkert vinde adskillige slag, men hver gang de løber et punkt over ende, så taler vi om tab på måske 2-300 mand, mens de vil miste 50-100.000. Det er i den sidste ende et spørgsmål om antal. Og selvom en zombie kan erstattes med et bid og en soldat tager minimum 16 år, så vil soldater nok hurtigt lære at få pakket ind i så meget læder og beskyttelse at tabstallene vil blive minimale.
De resterende zombierne vil løbe tør for mennesker at bide i. De vil så enten kaste sig over dyr eller vil dø af sult. I 28 uger senere er det sidstnævnte sket. Zombierne dør af sult, dem, der ikke er døde endnu er så afkræftet at de ikke længere kan jage. I de to film er det sådan at en ny zombie er hurtig og de er hurtige lige efter de har spist, men efterhånden som de bliver ældre bliver de langsommere, ligesom de bliver langsommere, når de ikke får noget at spise. Den ide synes de dog at have gået mere og mere væk fra i The Walking Dead, hvor man måske også i sæson ti begynder at få tanken: “Hvordan kan der blive ved med at være sværme af zombies?”
The Walking Dead
I det The Walking Dead bliver alle døde til zombier, uanset hvordan de dør. Hvilket er Romeros tanke allerede fra den første film i 1968, men kun de færreste filmskabere har taget det til sig. Det vil give gigantiske problemer. Først og fremmest har mennesker det med at dø og langt de fleste mennesker dør i sengen og vil dermed være en trussel for partneren og for de sikre områder.
En zombie ombord på et fly kan lynhurtigt forvandle en fredelig rejse til en kamp for overlevelse. Folk dør jo overalt af hændelig uheld og af naturlige årsager og det vil virkelig give nogle samfundsændringer i den måde vi omgås hinanden. Til gengæld er den form epidemi langt ude i hampen. I virkelighedens verden kommer det ikke til at ske. Men infektioner som vi ser i World War Z og 28 dage/uger senere kunne godt ske. Zombierne i de fleste film handler ikke om zombierne, men om hvordan vi reagere og interager med hinanden.
Når der sker katastrofer har al erfaring vist at langt de fleste mennesker forsøger at hjælpe hinanden, hvilket formentlig vil være det mest rigtige, i hvert fald i starten. For hvordan reagerer man når man er truet på sit liv? Her kommer selvopholdelsesdriften i spil. , altså den som zombierne ikke har. Zombierne tænker ikke på, om de overlever en dag mere, men det gør mennesker. Der vil være folk, der gerne napper din mad, dine våben og for dens sags skyld ofre dig for at de selv kan overleve endnu en dag. Erfaringer delt af Holocaust overlevende fortalte os at mennesker er i stand til de utroligste (onde) ting for at overleve endnu en dag. I længden kan man godt være bekymret for om de flinke folk ikke enten dør eller bliver mere kyniske for at overleve.
Zombierne, farlige?
Spørgsmålet som The Walking Dead stiller er om det farligste er zombierne eller menneskerne. Der er næppe tvivl om at en sådan epidemi vil få samfundet til at bryde sammen i et eller andet omfang. Der er nok heller ikke den store tvivl om at samfundet vil nedkæmpe truslen på sigt.
Det efterlader den tid, hvor det etablerede system er ude af spillet. Det er i den tid, du skal overleve. En ting er zombierne, en anden ting er mennesker, der vil udnytte situationen eller bare ofre dig for at overleve endnu en dag. Derfor er spørgsmålet om det meste sikre ikke er holde sig fra andre og vente det ud.