Det bedste og værste i 2019

Bedste moderne spil 

World Of Warcraft Classic
Da WOW udkom var der en vis skepsis både fra nuværende brugere, men faktisk også fra Blizzard selv. Det har vist sig at være et af årets mest solgte spil, faktisk har det ligget i top ti over de mest solgte titler siden det udkom. Blizzard oplyser ikke længere antallet af abonnementer på WOW, men har dog ville oplyse, at tallet er steget med 123% siden lanceringen i september. Det var bots der talte antallet af karakterer på en server, den løb altså simpelthen rundt og talte antallet af forskellige personer, den stødte ind i. Her nåede man frem til at ca. 2 mio spillede Classic. 

Jeg har selv brugt de første mange timer på spillet og i min verden er der slet ingen tvivl om at det er årets suverænt bedste spiloplevelse. Også selvom vi faktisk har set det hele før men det føles som et nyt spil. Blizzard har fornuftigt nok gjort at man får begge versioner for samme pris, så uanset hvordan man har det med Retail eller Classic udgaverne, så gavner begge dele WOW universet. 

World Of Warcraft blev lavet af Blizzard efter massivt pres og de var tvivlende på titlen og de havde selv en forventning om at brugerne hurtigt ville vænne opmærksomheden mod den almindelige version 8.xx. Det er ikke sket og WOW Classic er ligeså stort i dag som version 8 (Retail).

Bedste retro spil

Super Mario Bros Commodore 64
Det kunne næste ikke være anderledes. Spillet tog syv år og udvikle til C64. Umiddelbart er det svært at forstå det store problem, men SMB er lavet til en konsol, der arbejder næsten dobbelt så hurtigt som C64, derudover er spillet meget stort og har store sprites. 

Næsten 35 år efter NES versionen, kom der en C64 udgave.

Bedste film

Avengers Endgame og The Joker
De to film stod for fremragende film i hver sin genre. Dybest set er Endgame ca. 130 minutters (ud af 180) mere eller mindre hæsblæsende action på den gode måde og man får virkelig afsluttet serien fremragende. Man har lidt fornemmelsen af at de havde manuskriptet til samtlige 22 film på plads inden den første film blev lavet.

Endgame er en fremragende afslutning på sagaen.

The Joker er en film, der opbygges langsomt og effektiv og er mere i stil med Taxi Driver end en actionfilm. Skuespillet er fremragende og dybt og rollen som Joker spilles utrolig overbevisende af Joachim Phonix.

The Joker er bestemt ikke en superheltefilm, men derimod mere socialrealisme.

Der er ingen tvivl om jeg var bedst underholdt af Endgame, men rent fortællerteknisk, manuskriptmæssigt og kunstnerisk er The Joker langt over Endgame. Joachim Phonix får forhåbentlig en Oscar for sin rolle som The Joker. Måske af samme grund insisterer Marvel på at der ingen hovedroller er i Endgame, så kan man nemlig indstille Robert Downey Jr. til en Oscar for bedste birolle. 

 

Mest skuffende moderne spil 

Football Manager 2020
Det er jo heller ikke en dårlig titel overhovedet, men personligt sidder jeg bare med følelsen af at der ikke rigtig sker noget og det, der sker trækker ikke i den rigtige retning. Man vil så gerne have spillet til at fungere på en mobiltelefon/tablet og bliver det ikke rigtig bedre af. Jeg gik fra FM18 til FM20 og jeg kunne vist roligt have ventet et år mere. 

FM20 er ikke dårligere end tidligere versioner, der er bare stort set intet nyt sket i to år.

Mest skuffende film

Captajn Marvel
Den er bestemt ikke dårlig, men dels kom den rigtig dårligt fra start ved at hovedrolle indehaveren var ude og kalde enhver kritiker for idioter samt at hun ikke have respekt for hvide midalderende mænd, hvilket er sådan cirka 40-50% af publikum. Dumt. Personligt tænkte jeg ikke så meget over at man har ændret figuren fra mand til kvinde, i Danmark er det vist kun blevet til et enkelt solohæfte engang i halvfemserne. Så vidt jeg ved har karakteren aldrig været voldsom populær hverken i Europa eller i USA, så at man skulle gå helt i sort over at den skiftede køn, er svært at forstå. 

Da vi dumme midalderende hvide mænd så alligevel så filmen, så vi en ret middelmådig film. Captajn Marvel lider nemlig af Superman komplekset, dvs. man skal starte med at fjerne hendes kræfter for at have en udfordring, hun kan overvinde. Figuren er simpelthen alt for stærk og det gør den lettere uinteressant. Det var af samme grund man skynder sig at sende hende på en mission i den anden ende af galaksen med en radio, som man kan tilkalde hende med, hvis det brænder på. Åbenbart brændte det ikke nok på, da Thanos kæmpede for at samle stenene. En anden ting, der virkelig for alvor trækker filmen er ned at man med CGI har gjort Samuel L. Jackson yngre, det gør at en af de vigtigste roller i filmen konstant giver ubehag. En anden ting er at man desperat forsøger at skjule at Judd Law er på den onde side, javel ja, det kommer som en overraskelse for de tre personer i landet, der ikke har set de andre Marvel film, ikke har læst tegneserier og ikke kan aflæse personer. 

Det er ikke en dårlig film, det er bare en ret ligegyldig film med en lang række småfejl, underlige beslutninger og manuskriptsteder, hvor man tænker “hvad i alverden tænkte I dog på”. Den hverken tilføjer eller fjerner noget fra MCU universet, den er bare lidt ligegyldig. 

Captain Marvel er så stærk at hun hverken behøver hjælp eller får sved på panden.

Computerbladet.dk i 2020

ComputerBladet 1998 udkommer i løbet af året og det samme gør ComputerBladet 2000 sikkert også (måske). Du kan finde ComputerBladet 1998 her. Det er gratis. Det var planlagt, der ville komme to hæfter, men det blev så kun det ene. Måske bliver det bedre næste år? 

Ellers vil der i 2020 komme en ny artikel hver mandag (minimum), jeg regner med at der også vil komme nogle flere episoder på YouTube, men de tager lang tid at lave og som du kan se på seertallene, så skal det i hvert fald ikke være fordi jeg vil have views at jeg skal lave dem. Men da de er sjove at lave, så kommer der nogle. 

I år har der været små 5238 sidevisning fordelt på 1144 brugere og ComputerBladet 99 er blevet læst 71 gange. 

Der har været 1519 views på YouTube, hvilket ikke er overraskende, når man ser på at jeg ikke har lagt ret mange videoer op og at dem, jeg har lagt op har været undervisningsvideoer. Det vil jeg også gøre næste år, men her over de kommende dage vil jeg oprette en ny kanal, hvor jeg lægger videoerne til mine studerende. Jeg synes det er forstyrrende for Computerbladet.dk’s læsere at støde ind i undervisningsvideoer om matematik, historie osv. 

Tilbage er kun at ønske alle et godt nytår og jeg håber du også kigger forbi næste år. 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.