Update 005 – okt18: November, blad og nyt job

Computer Bladet 1 er stort set færdigt. Jeg er i gang med den sidste korrekturlæsning, som jeg gerne skulle være færdig med i løbet af weekenden, derefter skal det til ekstern korrekturlæser. Så forvent at se reklamer for hæftet indenfor kort tid. Det bliver ikke et julenummer, for der vil næppe komme mere end 1-2 om året og så er det dumt at relatere det til en højtid. 

Jeg har fået nyt job fra på mandag, så det er nok ret givet at det vil påvirke antallet af nye indlæg, men sådan er det. Det er jobbet, der betaler regningerne 🙂 Selvfølgelig kommer der nyt hver mandag, det er mere dem imellem, der kan blive påvirket. Det må tiden vise. 

Slutteligt er jeg ved at lave en julekalender af en slags, som også skal laves her i november, sådan at den er klar når vi skriver december. Jeg vil ikke kun lave halvdelen og så risikere at det ikke bliver færdiggjort.

Efter seks måneder har der været 405 (danske) brugere, der har læst 3428 sider. Det gør mig rigtig glad, for uanset hvor meget jeg siger til mig selv, at de tal er ligegyldige, så er det nu rart at se at så mange vender tilbage igen og igen. Tak. 

Vidoerne er blevet set 185 gange på YouTube. Åbenbart tæller det ikke med, når man ser videoen her på siden, men det vil ikke give mening ikke at have dem i artiklerne. 

Kim 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.