The Walking Dead er ikke endnu et 3D skydespil, hvor man skulle trykke på nogle knapper hist og pist, mens man blev jagtet af zombier, det har en rigtig historie og så er det et adventurespil.
Til dem, der ikke ved det, så er The Walking Dead en tv serie, der foregår et par år ude i fremtiden, hvor de døde genopstår (formentlig) på grund af en virus. I dette helvede følger man en gruppe i en lang sammenhængende historie.
Clementine
Spillet starter med, at du i form af Lee er på vej i fængsel for mord, hvor man fører en samtale med betjenten, da der pludselig er en person på vejen og I kører galt. Du vågner op i bilen og skal først finde ud af at komme ud af bilen, derefter finder du betjenten lidt væk. Her finder du nøglerne til håndjernene. Du når heldigvis at tage dem af inden betjenten pludselig overfalder dig. Du kravler desperat tilbage og husker så hans shotgun, der lå udenfor bilen, når du har skudt ham, opdager du hurtigt at skoven er overrendt af zombier og du søger i tilflugt i et hus, hvor der er blod over det hele.
Her støder på den 8-årige Clementine, der virkelig er TellTales største genistreg. Clementine kommer man virkelig til at holde af. Hun tror, vi leder efter hendes forældre, men på et tidspunkt er man jo nok nødt til at afsløre at de nok er døde. Hurtigt kommer der et fader instinktet op i en og man lægger konstant lige mærke til, hvor hun er henne, hvordan hun har det og om hun er i sikkerhed.
I første omgang handler det om at komme i sikkerhed, i anden omgang får man efterhånden lagt den plan at søge mod havet, hvor der forhåbentlig er en båd og måske endda også hendes forældre, hvis heldet er med dig. Undervejs gennem USA støder du på andre mennesker med hver deres moralkodes, planer og principper.
Moralsk valg
Der er flere ting, der får The Walking Dead til at virke så godt, den ene ting er de meget vellykkede dybe karakterer, en anden ting er at man konstant stilles overfor moralske valg. Skal man sige til gruppen at man er dømt morder og risikere deres fordømmelse. I en anden situation skal man vælge om man vil redde en dreng eller en voksen og de fleste gange har man ganske kort tid til at finde ud af sit svar. Der er oftest tre valgmuligheder og tiden tikker hurtigt ned, hvis man ikke vælger, vælger man ikke at svare, og det kan jo også nemt være ”forkert”. Der er nu ikke nogle rigtige eller forkerte svar, men dine handlinger (eller mangel på samme) får konsekvenser for det videre forløb. Dine handler bliver endda overført fra episode til episode.
Spillet rummer også enkelte actionsekvenser, men de er aldrig sværere end man klare det uden de store problemer, og når man dør, starter man igen ved actionsekvensen.
Tegneseriestil
Den tredje ting, der er lykkes er at grafik og lyd går op i en højere enhed. Den håndtegnede lidt grove stil virker rigtig godt. Denne kunstneriske beslutningen har måske dels været af økonomiske hensyn, men det har den meget store fordel at man klart og tydeligt kan aflæse folks ansigtsudtryk og reaktioner.
Interaktiv film?
Man kan bestemt ikke beskylde spillet for at være svært, det er kun sjældent man sidder fast og hvis man gør det, er det i meget kort tid af gangen, action sekvenserne tager heller ikke lang tid at mestre. Det gør, at man mest af alt føler man er i gang med en interaktiv film. Det skal dog ikke misforstås, for ens lyst til at udforske områderne er på ingen måde mindre af den grund, og det skyldes det gode manuskript. Til gengæld er det et spil, du spiller én gang.
Dine valg
Dine valg har betydning for historiens udvikling, nogle valg er naturligt nok sværere end andre, skal man redde drengen eller den unge mand, skal man sige sandheden eller trøste? De valg påvirker historiens gang og dine valg kommer endda med i resume af næste afsnit. For i The Walking Dead er der nemlig både et ”i next episode” og et resume, det gør at man virkelig føler man er med i en tv serie i helvedes forgård.
The Walking Dead består af fem separate, men sammenhængende, episoder, der danner en lang historie, hvor man følger Lee og Clementine.
Det uhyggelige er ikke zombierne som sådan, vel er de da uhyggelige, men det uhyggelige er dine valg, hvor du lærer meget om dig selv, det gør nogle gange ondt helt ind i hjertet, når man skal træffe vanvittig ubehagelige beslutninger, som strider imod al fornuft. Og den hjerteskærende slutning vil få de fleste til at fælde en tåre.
Kort fornøjelse?
TellTales udgav de fem episoder løbende i løbet af 2012 og har nu samlet dem i et spil. Hver episode tager ikke mere end halvanden til to timer, så sammenlagt er der måske små ti timers spil i pakken, og gider man spille det igen? Næppe. Omvendt må man sige at 10 timers fremragende underholdning for €22 (ca. 170 kr.) er i orden, en dvd film koster det samme for 2 timer.
Remove the row
Column: 1
The Walking Dead Season 1
Windows 7 eller bedre
Købt på Steam til €22
Fordele og ulemper:
+ Fængslende historie
+ Forholdet til Clementine
+ Du lærer noget om dig selv
– Kun 10 timers spil
– Man spiller det nok kun en gang
–
Column: 2
Fremragende manuskript, fremragende lyd og teknik og slutningen vil få selv hardcore gamere til fælde en tåre.