Civilization V (2010) – PC

I 1991 kom det første civilization spil  og lige siden har vi brugt alt for mange timer foran skærmen.

Umiddelbart…
Så er alt ved det gamle, men det er det bestemt ikke ved nærmere eftersyn. Men vi lægger ud på samme måde som det er gjort siden 1991. Man starter med at vælge mellem en række forskellige civilisationer. Hver civilisation har fordele/ulemper og nogle forskellige teknologier og enheder, som de andre ikke har. Romerne kender fx alfabetet og vejbygning og legionærer. Tyskernes kampvogne vil være væsentlig stærkere end de andres, når den tid kommer. Og så er spørgsmålet naturligvis om den fordel er værd at vente på eller om det er bedre at vælge en anden, der giver en fordel tidligere i spillet. Amerikanerne har spejdere, der kan bevæge sig flere træk end de andres, egypterne har stridsvogne og kendskab til at potter og pander. Alle har fordele, men også dermed ulemper i forhold til andre. 

Derefter vælger man ens verden, hvor stor den skal være, hvor gammel den er. Det påvirker terrænet, men åbenbart også om der er dannet kul, jeg har spillet tre spil med en verden på 3 milliarder år og i ingen af de tre spil har der været kul. Man skal også vælge, hvilket slags klima man ønsker på kloden. Endelig er det tid til at vælge om man ønsker at kloden skal være med eller uden barbarer. 

Dette er nogenlunde det samme i alle versioner Civilization siden 1991. 

Den første forskel er at man kan vælge op til 22 deltagere også på et lille verdenskort og så er der kommet bystater, som er små enkelt-bys-lande, der ikke kæmper med om at vinde, men kan forsyne en med resurser , hvis man er gode venner med dem, de vil også støtte dig i tilfælde af krig. Du kan naturligvis også invadere dem, men de andre lande reagere negativt på det. Det er også noget nyt, de andre lande reagerer på din opførsel, ikke at det kan betale sig at være alt for flink.  

6050 års rejse
Civilization er 6050 års rejse gennem kulturen, man starter 4000 år før Kristus og fortsætter op gennem tiden frem til vores tid. Man skal grundlægge nye byer, der skal bygges nye enheder, der skal bygges inversstruktur med veje og handelsruter etc.  Landet skal udforskes og flere byer skal grundlægges. Som leder bestemmer man også hvilken retning forskningen skal gå. Sådan har det alle dage været, men man får sig et par chok undervejs.

Kampsystemet
Det første er at det koster en guld at anlægge en vej (2 for jernbane), så nu skal man pludselig overveje nøje, hvor man anlægger. Den næste overraskelse kommer når man opdager, at hver heksagon kun kan rumme én kampenhed og kun én. Man kan godt flytte enhederne gennem de andre, men den må ikke slutte sin tur på et felt, hvor der er en anden enhed. Når de to enheder støder sammen i slag er det ikke sådan at en af enheder nødvendigvis forsvinder. Begge enheder kan blive skadet, men så trække sig fra kampen. 

Hvis man fx finder jern, så rummer det et bestemt antal resurser, fx 6, så kan man bygge 6 sværdmænd og ikke en pind mere (før en af enheder sættes ud af drift). Hvis du har 6 sværdmænd og mister din resurse, så har du minus x antal jern, det gør at de arbejder dårligere. Hver enhed optjener erfaringspoint ved slag og kan opgraderes, så de tilslut  er meget stærkere end de andre af samme type.

Men væk er de 100 enheder og tilbage er måske 20-30, det kræver en en anden strategisk tilgang. Byerne kan også selv forsvare sig, så det giver mere mening nu end tidligere at opbygge dem med mur, fort osv. Kampene er altså blevet forandret betydeligt og man kan forsvare sit land med betydelig flere færre enheder end tidligere og når man angriber skal man tænke sig om.

Happiness og kultur
Tidligere var det sådan at kulturen reelt kun havde den virkning at ens landegrænser voksede, nu har det helt en helt anden effekt, man kan nemlig udbygge sit sociale system, der giver forskelle fordele og ulemper. Retten til ytringsfrihed giver fx mere glæde, andre tiltag sænker prisen på vejene, gør soldaterne bedre osv. 

Din glæde (happiness) blandt befolkningen er en faktor, som man bliver nødt til at tage alvorligt, så længe dine indbyggere ikke er glade, arbejder dine soldater ikke effektivt, dit arbejde i byerne går langsommere og rigets grænser udvider sig ikke. Hver gang du tilføjer en by til dit rige, så stiger antallet af utilfredse folk og det kræver lidt flere point for at få en ny socialpolitik. 

Du kan gøre en invaderet by til en “puppet”, så bidrager den med gold og kultur, men du kan ikke bestemme, hvad den skal bygge. Man kan naturligvis også brænde byen ned, dog ikke hovedstaderne. Den del af spillet gør din fremmarch noget langsommere, hvis dit rige udvider sig for hurtigt, så bliver det truet indefra. Det er faktisk meget realistisk.

Mange informationer
Nu er det blevet sådan at man helt præcis kan se hvornår man modtager en ny ”stor mand”, der kan skabe en guldalder, bygge tingene hurtigere, en stor general eller lignende, man kan derfor også planlægge efter det. Man kan se hvornår man modtager en ny kultur osv.  

Vind på mange måder
Det er som altid svært at vinde en sejr på dominans (erobre samtlige andre hovedstader), men det er på mange måder blevet endnu mindre attraktivt at gå efter den sejr,  for medmindre du er væsentlig stærkere end modstanderen, så kan det meget hurtigt blive en stillingskrig, der i den sidste ende forkrøbler begge lande. Dels kan det tage lang tid at nedkæmpe modstanderens hær og hvor man tidligere mødte en forsvarsløs by, så møder man nu en by, der kan bide fra sig. En by i år 1900 kan meget vel have 80-100 i forsvarsværk og dermed er det en meget voldsom opgave at nedbryde den. Består landet så af måske 7-10 byer, så kan en krig strække sig over en meget lang periode, for det er jo sjældent hovedstaden ligger isoleret lige til at nappe. 

Samtidig bliver din befolkning sure over krig, og hver by du vinder øger utilfredsheden. Endelig er der den risiko, at når dine enheder kæmper i vest, så bliver du angrebet i øst. Så du deler styrken og krigen kommer nu til at tage endnu længere tid.

Krig skal altså ikke udkæmpes uden der er en klar strategi bag. Det handler i høj grad om resurser, kan du tage modstanderens adgang til aluminium, jern eller uran kan du bygge våben som han ikke kan, og dermed få et overtag, det samme tænker han naturligvis. En anden måde er ødelægge så meget som overhovedet, og selvom det ikke tager helt så lang tid, som det plejer, at udbedre skaderne, så kan de dog ikke bruge resurserne, mens de er ødelagte. Derudover så repareres dine enheder, når du smadrer deres ting. 

Det er tydeligt at Sid Meyer og holdet bag ønsker at fortælle os, at krig ikke er den bedste måde at vinde på. Det kan de jo have en pointe med. Med det i tankerne er det dog mærkværdigt at FN ingen rolle spiller. FN bygningen plejede tidligere at spille en mere aktiv rolle, det gør den ikke længere.

En anden måde at vinde på er ved at få den største kultur, som ligeledes er svært, man kan vinde en spacerace sejr (først til at rejse i rummet), en tidssejr (flest point i år 2050) og et par andre måder. 

Bitter eftersmag
Religionen er helt forsvundet fra spillet, hvilket er noget mærkeligt, man fristes et sekund til at tro det handlede om politisk korrekthed, men når man så ser at der mindre end seks måneder efter kom en udvidelsespakke med religion og flere scenarier. Der er kommet 3 store pakker siden og det virker altså lidt for udspekuleret. Desværre er det en tendens mange andre spil også bruger i dag, nemlig at man sælger et halvt spil og så kommer med udvidelsespakker efterfølgende. Der er dog ingen tvivl om det godt kan betale sig at købe pakkerne. I dag koster den samlede pakke €29.99, mens selve spillet koster €7,99. Men dengang det kom frem, lagde jeg altså 500 kroner på bordet og derefter 299 for hver af de tre ekstra pakker. 

Religionen er præcis det, som den er i virkelighedens verden, et forrygende magtmiddel til at holde folk i skak og glade. Men der er kun så mange religioner at stifte, så hvis du ikke får en, så må du enten adoptere en anden (men det får du ikke bonus af) eller erobre en hellig by. Udover det rummer pakkerne flere ledere, flere scenarier og flere enheder. 

Problemerne
For dem, der ikke ved det, så er Civilization spillene turbaseret, dvs. du oplever slet ikke det samme pres og stress som i realtime spil. Her kan du roligt gå ud og hente kaffen, mens du overvejer dit næste træk. Når min konto siger 2360 timers spil, så dækker det helt sikkert over at spillet har kørt mens jeg har gået en tur, været på arbejde, sovet osv. Civ 5 er et spil man spiller over adskillige dage, ja nogle gange uger eller måneder. På et kæmpekort kan eet træk nemt tage 10-15 minutter, derefter går der nemt 2-3 minutter, hvor computeren laver sine træk. 

I virkeligheden er det nok problemet. Man bliver “aldrig” færdig, det tager enorm lang tid og temmelig tit ender jeg med ikke at spille til ende, fordi jeg er nået til det punkt, hvor jeg reelt har vundet (eller tabt), men der kan nemt være både 20 og 40 timers spil tilbage før udfaldet sker. 

Et andet problem er at computermodstanderne ikke altid opdaterer deres enheder, dvs. at de måske i år 1900 fortsat har tre køllemænd løbende rundt til 2 guld pr. runde selvom de har udviklet soldater med maskingevær. Tidligere var det ikke et gigantisk problem, men når der kun må være en militærenhed på hvert felt, så optager det pladsen og gør at der ikke laves nye moderne enheder. Hvilket giver en mærkelig fordel. Sværhedsgrader er der 7 af og hurtigt opdager du at de øverste er ufattelig svære, men det er fortsat, der hvor det er sjovest. På de øverste levels starter modstanderne med 2 settlers, 2 spejdere og 2 kampmænd, det jeg plejer at gøre, er at bruge en ingame editor (hentes som MOD) til at udligne den unfair fordel de har, men ellers hold fingre fra den. Du kan hurtigt dræbe spillets dynamik ved at give dig selv guld, enheder og andet. Jo længere tid, du ikke ved om du har vundet eller tabt, jo bedre er spillet. 

Civilization 6? 
Ja, der er kommet en version 6 i 2016, som koster nogenlunde det samme. Og præcis ligesom ved Civ5, så kan Steam ikke finde ud at det, hvis du vil købe en samlet pakke (altså Civ6 + udvidelser), hvis du allerede ejer hovedspillet (grynt!). 

Selvom handlingen er den samme og konceptet dermed er ens, så er der ligeså stor forskel på Civ6 og Civ 5, som der er, hvis man går fra Civ 2 til Civ 5. Jeg er tæt på at sige, at hvor Civilization 5 er en udvikling spillet, så er det Civ 6 et helt nyt spil. Fx at byerne udvides rent fysisk, dvs er der ikke plads på kortet til en lufthavn, så kan du ikke anlægge en lufthavn. Det giver et helt anderledes gameplay, som ikke rigtig er faldet i min smag. Civ 5 er efter min mening den bedste version til dato, men du behøver ikke tage mit ord for det, der er en demo på Steam.