Så fik jeg lavet den første video. Det er med Microprose Soccer til Commodore 64.
Det, som er grunden til jeg lavede videoen var, at det tog nemt både en halv og en hel time at finde (og godkende) en eller anden Youtube video med det spil, jeg anmeldte og det virkede mere klogt at bruge den tid på selv at lave indholdet. Det er der ingen grund til jeg ikke skulle kunne lave det ligeså godt, som så mange andre. Til fx Microprose Soccer er der over 5000 videoer, så at finde “den rigtige” til min anmeldelse tog en frygtelig tid.
Jeg har brugt et webcam fra Trust, det kostede 249 kroner og umiddelbart synes det, at være ganske udmærket både i billede og lyd. Jeg skal måske lære at tale lidt langsommere nogle steder og hurtigere andre steder. Det kommer nok med træningen.
Til at redigere filmen brugte jeg Movie Maker 10 i en freeware version, men jeg synes den virkede rigtig fin, så det tror jeg, at jeg køber. Det vil også give nogle nye muligheder for redigering.
Kritik er selvfølgelig altid velkommen, særligt hvis den er konstruktivt og noget som jeg kan bruge til at gøre det bedre.
Opdateret 2024.
Uha, den film er ringe. Først og fremmest er det tydeligt at jeg taler uden manuskript og man skal selvfølgelig heller ikke bruge et “klik-klik-klik” joystick, når man taler og gør man det, så skal talen sættes på senere.